Tilbage til oversigten

Funktionelt familiehus

Myntebakken 21
8930 Randers NØ

Huset er til salg. Pris kr. 3.445.000

Velkommen til et familievenligt vinkelhus på 150 m². Huset med integreret carport på 47 m² har sadeltag, og er opført i den blødstrøgne mursten Titan fra Strøjer Tegl.

Og hvad kan du opleve her? Huset kan vel egentlig kaldes en klassisk familievilla med et twist. 

Det indeholder nemlig det, langt de fleste familier har brug for: To børneværelser, to badeværelser, stort køkken/alrum med depot og i forbindelse med en lys stue, et praktisk bryggers, kontor og naturligvis en separat forældreafdeling. 

Midt i huset findes husets hjerte; det rummelige køkken/alrum. Her er skråloft og store vinduespartier, som giver en skøn rumfornemmelse. Fra rummet har du også adgang til et praktisk depot, til kontoret og via en dobbelt fransk dør til husets stue. 

Køkken/alrummet er indrettet med stilrent, lyst inventar med bordplader med stenlook, der giver kant til rummet.

Randers Myntebakken 21 K3

I forældreafdelingen, som har indgang fra stuen, findes soveværelset og tilhørende lækkert badeværelse. Badeværelse har en stor bruseniche med indbygget shampoohylde. Inventaret er elegant og lunt på samme tid. Med fronter i træ og en matteret glasafskærmning mod bruseren, fremstår rummet lyst, let og rart at være i. 

Børneafdelingen rummer to gode børneværelser, stort kontor og eget lækkert badeværelse.

I huset er der lagt et smukt, lyst akustik gulv, med en ekstra bred planke, som giver en eksklusivt look. Bemærk i øvrigt detaljen at gulvet fortsætter direkte fra køkken/alrum til stue, uden at være afbrudt af fx en liste eller karm. Dette giver god sammenhæng i rummet, og fornemmelsen af at rummene er meget større, end de er. 

Bryggers, entré og badeværelser er belagt med flotte, grålige 30x60 cm klinker.

Besøg os i udstillingshuset søndag fra kl. 14-16

Husets fordele
- Skråloft i køkken/alrum
- Separat forældre- og børneafdeling
- Indbyggede shampoohylder

Randers Myntebakken 21 B1
Myntebakken 21, 8930 Randers

Find vej
Få en kørselsvejledning

Book et møde med din byggerådgiver her

Du kan booke et personligt møde med en byggerådgiver.

Ved afsendelse af denne formular, tillader jeg hermed at eurodan-huse må kontakte mig og sende relevant information pr. e-mail. Jeg accepterer samtidig eurodan-huses privatlivspolitik, samt cookiepolitik.
Kan til enhver tid tilbagekaldes

Se vores øvrige huse i Jylland