
Byg nyt, hvor det gamle stod – når det gamle hus ikke kan bevares
Mange drømmer om et nyt, tidssvarende hus på en grund med den helt rigtige beliggenhed. Hvis der allerede står et gammelt hus på din drømmebeliggenhed, har du to muligheder: Renover eller byg nyt.
Og her kommer en svær opgave. Du skal vurdere, hvad der er bedst økonomisk, energimæssigt og miljømæssigt. Hvad er bedst for dig, din familie og den verden vi lever i?
Sandheden er, at det er svært at vurdere, om det er bedst at renovere eller at starte forfra. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed. Din økonomi. Miljøet. Din familie.
Vi kan kun tale om den løsning, vi tilbyder; nemlig at bygge et tidssvarende hus med en planløsning der passer til den moderne familie, topisoleret og med et lavt energiforbrug.
For det kan være en løsning at bygge nyt, hvor det gamle hus stod. Det giver mulighed for at bevare beliggenheden og samtidig få et moderne hjem, der lever op til nutidens krav til komfort, energi og indeklima.
Mange oplever, at et nyt hus på en eksisterende grund kan være mindst lige så økonomisk fornuftigt som en omfattende renovering. Ældre huse kan have et højt energiforbrug, mens et nyt, velisoleret eurodan-hus kan reducere varmeudgifterne markant. Samtidig står du med en bolig, hvor der ikke venter større istandsættelser i mange år frem.
Hvis du kigger på en grund med et ældre hus i dårlig stand, kan prisen på huset ligge tæt på grundens værdi. I de tilfælde kan det være et reelt alternativ til at købe en tom byggegrund et andet sted. Økonomien hænger altså stadig sammen.
Vi tager altid udgangspunkt i den konkrete situation, men vores rådgivning begrænser sig til, hvad og hvordan du kan gøre, hvis du beslutter at bygge nyt. I det tilfælde hjælper vi fra start til slut.
Kontakt os gerne for en uforpligtende snak, hvis du overvejer dine muligheder.
Vi holder dig i hånden igennem hele dit byggeforløb

Når nedrivning bliver en del af processen
Nedrivning er ikke et mål i sig selv, men kan i nogle tilfælde være en nødvendig del af processen, når et eksisterende hus ikke kan renoveres på en økonomisk eller byggeteknisk forsvarlig måde.
Med den rette rådgivning kan det være lige så overskueligt at bygge nyt på en eksisterende grund, som hvis du starter på en tom grund. En fordel er, at der ofte allerede er etableret tilslutninger til kloak, vand, el og andre forsyninger, hvilket kan reducere udgifterne sammenlignet med nybyggeri på en ubebygget grund.
Det er vigtigt at undersøge grunden grundigt, før du køber. Selvom der tidligere har stået et hus, kan der være forhold i jorden, som kræver særlig opmærksomhed. Vi hjælper gerne med at få foretaget de nødvendige undersøgelser og kan også rådgive om valg af erfarne samarbejdspartnere, hvis nedrivning bliver relevant.
Vi hjælper dig med at få overblik over både økonomi og muligheder, så du kan træffe en velovervejet beslutning – baseret på fakta og ikke på standardløsninger.
Book et møde - vi kan, når du kan
Vi indbyder dig til et gratis og uforpligtende møde, hvor vi gennemgår dine tanker om drømmehuset. Du får et langt bedre grundlag at bygge dine drømme på.
Vi guider dig med vores erfaring og viden indenfor husbyggeri
Nyt hus efter 8-10 måneder
Når jordbunden er undersøgt, det gamle hus revet ned og affaldet fjernet, er vi klar til at begynde byggeriet af dit nye hus. Derfra går der typisk kun 8-10 måneder, før vi kan aflevere nøglen til dig.
Når du bygger nyt, får du det hus du drømmer om. Du bestemmer, hvor mange værelser du vil have, og hvor store, de skal være. Du kan placere vinduerne, så de giver det bedste lysindfald og den bedste udsigt. Og du kan vælge de materialer, der matcher din stil optimalt. Kort sagt: Ingen kompromiser.
Med eurodan-huse er du sikker på en styret proces hele vejen og en økonomi, der holder. Du kender prisen og tidsplanen, når du skriver under, og vi garanterer, at der ikke kommer overraskelser undervejs. Vi har bygget huse i mere end 40 år og ved præcis, hvordan det perfekte byggeforløb planlægges og styres. Og naturligvis skal du først tænke på betaling den dag, du får nøglen.
Ved du ikke endnu, hvilket hus du ønsker dig, når nedrivningen er overstået, kan du finde inspiration her.
Find huset til din byggegrund
Bestil vores store katalog med masser af inspiration og viden om, hvordan dine byggedrømme kan forvandles til et drømmehjem.