
Udgifter ved huskøb
Som husejer er der mange udgifter at tage højde for. Det gælder, både når man køber et hus, når man vedligeholder et hus, og når man bor i det. I denne artikel kan du læse om de forskellige ting, der påvirker omkostningerne ved huskøb, og hvad der spiller ind på dit budget i dagligdagen, når først du er flyttet ind.
Der er altid udgifter ved huskøb. Beløbenes størrelse afhænger ikke blot af grunden og boligens værdi men også andre ting såsom salær til ejendomsmægleren og ekstra udgifter ved huskøb i form af betaling for tilstandsrapport og energirapport.
Denne artikel handler primært om omkostningerne ved huskøb i forhold til en bolig, der allerede er opført, men til sidst i artiklen kommer vi også ind på udgifter ved huskøb, når du får bygget nyt hus via et byggefirma, der er specialiseret i boliger til privatpersoner.
Da vi er et sådant firma, vil vi dermed tage udgangspunkt i, hvordan det er at bygge hus via os.
Hvis du bor til leje i dag og gerne vil bo i egen bolig, kan det være værd at overveje at investere i en bolig. Det gælder, uanset om du får opført et nyt hus eller køber et eksisterende hus. Mange investerer i fast bolig på grund af de praktiske fordele, der er ved det, men en del mennesker køber også hus, da de penge, der bruges til bolig, ikke "går tabt" ligesom de gør, når man bor til leje.
Planlæg dine omkostninger ved huskøb
Hvad enten du køber et "gammelt" hus eller får specialbygget et, der passer til dig, din familie og jeres behov, er det en god idé at lave et budget. Du kan lave et budget for huskøbet, hvilket omfatter alle de relaterede omkostninger, men det er også en god idé at lave et budget for de udgifter, der følger i kølvandet på huskøb.
Omkostningerne ved huskøb omfatter bl.a.:
- Selve husets pris
- Renter til banken for hus- og banklån
- Salær til ejendomsmægleren
- Udarbejdelse af energi- og tilstandsrapport
- Reparationer der skal laves, før man kan flytte ind
- Udgifter til maling, værktøj og materialer
- Transportudgifter for at tage hen for at se huset
- Udgifter til flyttefirma (eller benzin til eget køretøj, hvilket kan blive ret dyrt, hvis man skal køre mange gange frem og tilbage fra den gamle til den nye bolig
- Tinglysning
- Ejerskifteforsikring
Ovenstående liste tager udgangspunkt i, at man køber et "brugt" hus. Da omkostningerne ved denne form for huskøb er engangsbeløb, er der ikke medtaget udgifter såsom grundskyld, kommuneskat, kirkeskat og forsikringer (husforsikring, indbo, brand, tyveri, hærværk m.m.).
Hvis du gerne vil være sikker på, at der er luft nok i huskøbsbudgettet, anbefaler vi, at du afsætter/opsparer 10-20 % ekstra i forhold til det samlede beløb, du regner med at skulle bruge. Så er der formentlig penge nok til uforudsete udgifter.
Hvis du sad med spørgsmålet om, hvilke omkostninger der er ved huskøb, håber vi, at du er blevet klogere på emnet.

Ekstra udgifter ved huskøb – hvis det er nødvendigt
Lige når du har købt et hus, kan der være mange ting, som du gerne vil gøre ved boligen, før du føler, at det et helt færdigt og præcis, som du gerne vil have det. Men hvis budgettet er lidt stramt, eller hvis du bare gerne vil have etableret dig i din nye bolig og vil være sikker på, at der er penge til fornøjelser, ferie, gaver og andre ting, der kan blive nødt til at blive sparet væk, så anbefaler vi, at du venter med at investere i renovationer og nyindkøb af møbler m.m., hvis det ikke er nødvendigt.
Det siges, at man aldrig bliver færdig med husprojekter, når man er husejer. Medmindre man har rigtig mange penge og mulighed for at få professionelle folk til hurtigt at komme i bund med to-do-listen, vil man være nødt til at tage de vigtigste projekter først, og så arbejde sig ned igennem listen med projekter, efterhånden som man har boet i huset i noget tid.
Netop fordi der kan opstå kritiske ting, der er nødt til at blive ordnet, er det en god idé at have sparet penge op. Uforudsete udgifter kan altid komme, uanset om bor til leje eller i ejet bolig, men usikkerheden er en del større som husejer, da en af fordelene ved at bo til leje typisk vil være, at man ikke selv skal betale for ting såsom reparationer af håndvask, udskiftning af vinduer og nye hårde hvidevarer.
Gode råd til dit budget
Når du har betalt udgifterne ved dit huskøb, har du forhåbentlig stadig penge tilbage på kontoen. Og for at sikre at din konto bliver ved med at være i plus, anbefaler vi, at du laver et budget efter 50-30-20-reglen. Man kan sige, at de 50 % er de nødvendige udgifter, de 30 % er udgifter til sjove ting, der kan spares væk, og de sidste 20 % er det beløb, du bør sætte til side.
Som husejer har man formentlig brug for et større rådighedsbeløb end personer, der bor til leje, men uanset om du bor i lejelejlighed, hus eller noget andet, er det vigtigt at have et godt overblik over husstandens økonomi.
Hvis du gerne vil have et godt overblik over dit budget, kan du lave posteringer specifikt for huset og lave individuelle posteringer for dig og eventuelt andre (der har en indtægt) i din husstand.
På grund af inflation bliver mange ting dyrere, og hvis din løn ikke stiger tilsvarende meget, er det en ekstra god idé at undlade at købe et hus, som man kun lige har råd til at sidde i.
En god idé med en fast pris for nybyggeri
Det kan være en jungle at købe nyt hus. Udover alle de udgifter, der er ved at købe hus, er der også de løbende leveomkostninger og udgifter til boligen. Noget af den økonomiske usikkerhed kan blive taget ud af ligningen ved at købe et nybygget hus. Så er man sikker på, at der i mange år frem ikke vil være udgifter til husreparationer. Derudover tilbyder vi hos eurodan-huse.dk også fastprisgaranti.
Lad os tage en uforpligtende snak om jeres husdrømme
Hos eurodan-huse har vi altid plads i kalenderen til at snakke om dine husdrømme - helt uforpligtende.
Du udfylder blot kontaktformularen her, og om du ønsker mødet i et af vores mange showrooms eller i et udstillingshus samt jeres ønskede mødetidspunkt.
Vi har tid, når du har tid.