15774_KØKKENSTEMNING

Sadeltag

Sadeltaget er en klassisk tagkonstruktion, som ses på langt størstedelen af både nye og ældre huse i Danmark. Taget findes i flere afskygninger, og derfor er der rig mulighed for at lege med husets udtryk, når du vælger et sadeltag. Sadeltaget kan være med mere eller mindre høj rejsning, det kan være afvalmet eller have murede gavle, og det kan fås med eller uden udhæng.

Kolding Gundinghave 5 U1

Hvad er sadeltag?

Rent teknisk er et sadeltag en tagkonstruktion, hvor to tagflader mødes på rygningen, og herfra hælder taget nedad. Tagfladerne er typisk ens i størrelse og hældning, hvilket giver taget et enkelt og symmetrisk udseende. Sadeltaget passer desuden til alle forskellige hustyper, så uanset, om du drømmer om et længehus, vinkelhus eller noget helt tredje, er det muligt at få sadeltag.

Sadeltaget er meget populært i Danmark, og det er ikke udelukkende grundet det arkitektoniske udtryk.

Også i forhold til naturens påvirkning, er sadeltaget et godt valg i det danske klima - det er nemlig bygget til at modstå sne, is, vand og vind. Du får en stærk konstruktion, og derfor er det faktisk i mange tilfælde billigere end fx et funkistag. For ved fx sne, gør tagets fald, at den største mængde sne glider ned. Samme mængde vil blive liggende på et funkistag, hvorfor denne konstruktion skal forstærkes, og dette er en merudgift.

Coletteogpalle Familie Dæmpet

Sadeltag med udhæng

Et sadeltag med udhæng er når en del af taget og tagkonstruktionen går ud over de yderste støttepunkter og dermed ikke stopper ved væggen. Sadeltag med udhæng ses oftest, når huset har afvalmet tag, men det er også en mulighed med murede gavle.

Der er mange fordele ved at vælge sadeltag med udhæng. Udhænget beskytter nemlig huset mod regn, sol og vind, og giver dermed facaden en længere levetid. Udhænget giver også skygge, hvilket hjælper til at holde temperaturen nede på varme sommerdage. Herudover skærmer udhænget vinduerne, så du slipper for at pudse vinduerne alt for ofte.
Sadeltag med udhæng har været en meget populær tagkonstruktion i mange år, og er det stadig i dag, selvom sadeltaget uden udhæng også har vundet indpas hos danskerne de senere år.

Eurodan 24.02.05 Langagergårdsvej 20 0089

Sadeltag uden udhæng

Som nævnt er bliver det mere og mere populært at vælge et tag uden udhæng, og det har naturligvis også nogle fordele. Og der er ingen tvivl om, at det første, der skal fremhæves, er det arkitektoniske udtryk. Rigtig mange synes nemlig, at sadeltaget uden udhæng har et stilfuldt design, og da det er en mere minimalistisk konstruktion, giver det huset et moderne udseende.

En åbenlys fordel er også, at når der intet udhæng er, er der mindre vedligehold. Et udhæng skal fx males, og den del slipper man naturligvis for, når der ikke er et udhæng at male.

Uden udhæng har du den fantastiske fordel, at lyset meget lettere kommer ind i huset. Du slipper nemlig for at udhænget skygger, og dette giver et fantastisk lysindfald i huset. Ligeledes kan det med store vinduespartier nærmest føles, som om du er ude i naturen, hvor du med et udhæng nærmere har en fornemmelse af at have en hat på eller måske en paraply. I samme kategori kan det nævnes, at huset uden udhæng også har et bedre udsyn, da der ikke er noget, der forstyrrer dit synsfelt.

Dør Nøgle

Sadeltag hos eurodan-huse

Hos eurodan-huse kan du både få afvalmet sadeltag og sadeltag med murede gavle. Begge dele kan desuden laves med eller uden udhæng. Vælger du uden udhæng hos eurodan-huse, får du desuden en lækker design-gesims, som giver huset et eksklusivt look.

Vi står til rådighed, og bygger dit hus, som du ønsker det.

Esbjerg Ravnsbjerg Bakke 10 U8

Lad os tage en uforpligtende snak om jeres husdrømme

Hos eurodan-huse har vi altid plads i kalenderen til at snakke om dine husdrømme - helt uforpligtende. 

Du udfylder blot kontaktformularen her, og om du ønsker mødet i et af vores mange showrooms eller i et udstillingshus samt jeres ønskede mødetidspunkt.

Vi har tid, når du har tid.

Du skal indtaste både dit for- og efternavn
Din e-mailadresse skal være gyldig
Du skal indtaste både vejnavn og husnummer
Du skal udfylde både postnummer og by
Dit telefonnummer skal være 8 cifre
Du skal vælge et salgskontor eller udstillingshus
Du skal vælge en adresse
Du skal vælge en dato
Du skal vælge et tidspunkt