
Hvad er et valmtag?
I korte træk er et valmtag en tagtype, der består af fire tagflader, hvor hver flade springer ud fra tagryggen, og falder i en lige linje til tagkanten. Det betyder altså at i stedet for lige murede gavle, afsluttes gavlenderne med et tag, på samme måde som på langsiderne på et sadeltag.
Valmtaget er en af de mest almindelige tagtyper i Danmark, og ses i både nye og gamle parcelhuskvarterer - og endda på flere landsteder. Et tydeligt tegn på en tagtype som har fungeret i mange år, og som stadig gør det den dag i dag.
Et alsidigt tag
Valmtaget findes som nævnt i alle typer kvarterer, og det passer ind alle steder, og tilmed til alle hustyper. Det vil sige, at fx vinkelhuse, længehuse, og sågar H-huse og 1½-planshuse kan bære og har god gavn af et afvalmet tag.
Som skabt til Danmark
Et valmtag giver giver god beskyttelse mod vind og vejr. Hældningen på alle sider af huset, afleder både regnvand og sne effektivt, hvilket giver mulighed for en lettere konstruktion end ved fx fladt tag. Det reducerer desuden også omkostningen ved opførelsen af taget. Taget er modstandsdygtigt overfor vind, og er faktisk en af de bedste tagtyper til områder med høj vind. Hemmeligheden ligger i tagets form, som mindsker risikoen for at taget løftes af vinden, og dermed er risikoen for vindskader mindre. Valmtaget giver desuden mulighed for god naturlig ventilation, hvilket kan reducere risikoen for skader på tagkonstruktionen og skimmel- eller fugtproblemer. Det er altså et praktisk tag, der samtidig ser nydeligt ud.
Valmtag med udhæng - og uden
Et valmtag kan både bygges med og uden udhæng. Hvorvidt man vælger det ene eller det andet, er en smagssag, og begge dele har sine fordele og ulemper.
Udhænget beskytter murværket, så det holder længere, og vinduerne, så de ikke skal vaskes så tit. Det skygger også for solen, så huset ikke bliver nær så varmt, hvilket er en stor fordel særligt i nybyggede huse, som er utroligt godt isoleret.
Uden udhæng får huset et helt andet udtryk. Mange i dag synes, det er mere moderne, og vælger derfor denne løsning. Den medbringer naturligvis ikke udhængets fordele, men har sine egne. Uden udhæng lukkes markant mere lys ind i huset, da udhænget skærmer for solens lys. Ligeledes kan du med store vinduespartier og intet udhæng næsten få fornemmelsen af at være udenfor, da du og huset ikke er gemt bag et stort udhæng. På den måde lukker valmtag uden udhæng naturen ind i huset.
Lad os tage en uforpligtende snak om jeres husdrømme
Hos eurodan-huse har vi altid plads i kalenderen til at snakke om dine husdrømme - helt uforpligtende.
Du udfylder blot kontaktformularen her, og om du ønsker mødet i et af vores mange showrooms eller i et udstillingshus samt jeres ønskede mødetidspunkt.
Vi har tid, når du har tid.
