Hvad er et 1½-plans hus?
Selvom det måske kan lyde en smule forvirrende med betegnelsen ”1½-plan”, får du ingen halve løsninger, når du vælger at bygge nyt hus i halvandet plan med eurodan-huse. I et 1½-plans hus har du – modsat et 2-plans hus – skråvægge på førstesalen. Men derudover findes der faktisk ikke nogen klare definitioner for, hvordan et 1 ½-plans hus adskiller sig fra et 2-plans hus, eller hvilke krav det skal leve op til. Det er nemlig ene og alene den enkelte kommunes ansvar at vurdere, hvordan de skelner mellem et hus med 1½ eller 2 etager.
Dog er der en række kendetegn ved et 1½-plans hus, der er værd at hæfte sig ved. Og oftest vil denne type bolig være udstyret med et klassisk, symmetrisk sadeltag. Derudover budgetterer man gerne med, at førstesalen i et 1½-plans hus udgør cirka 60-70% af stueetagens areal. Hos eurodan-huse bygger vi som hovedregel så der er lige så højt til loftet som i stueetagen.
Hvad er fordelene ved et 1 ½-plans hus?
Med et 1 ½-plans hus har du virkelig mulighed for at udnytte dine kvadratmeter effektivt, da planløsningen kræver mindre plads. Denne hustype er især nyttig, hvis du skal bygge på en lang, smal grund. Du behøver heller ikke at skulle gå på kompromis med dine boligdrømme i forbindelse med udendørsarealerne. For du kan stadig få adskillige kvadratmeter til brug i haven, som du kan anvende til hyggelige kroge, skønne uderum, store staudebede eller plads til ungernes trampolin og legehus.
Samtidig er et 1½-plans hus ideelt, hvis du gerne vil have lidt mere luft til naboerne. Også selvom du skal opføre boligen i tæt bebyggede områder eller på en lille grund, eftersom du bygger i højden og ikke behøver sprede kvadratmeterne ud over grunden og tættere på naboens skel. Det er desuden heller ikke alle steder, du må bygge i to plan. Så også her kan du høste fordelene ved et 1½-plans hus, da de må bygges på de fleste grunde.
En anden force ved at bygge et 1½-plans hus er, at du kan drage fordel af højden, hvis du er omgivet af smuk natur, skov eller et spændende bymiljø. Du kan derved nyde godt af udsigten fra vinduerne fra førstesalen.
Få det optimale ud af din byggegrund med et 1½-plans hus fra eurodan-huse
Er drømmebeliggenheden af en beskeden størrelse, er et halvandet plans hus formentligt løsningen på din kattepine. For såfremt det er muligt at bygge i højden på din grund, kan du trække virkelig mange brugbare kvadratmeter ud af et hus i 1½-plan.
Er du i tvivl om, hvordan du får mest muligt ud af din byggegrund? Så er hjælpen nær. Hos eurodan-huse hjælper vi dig med at finde den mest fordelagtige placering af dit 1½-plans hus, så du kan få det bedste lysindfald i boligen, nyde både solrige- og skyggefulde pletter i haven eller få det mest optimale ud af en eventuel udsigt over by, skov, vand eller natur.
Ønsker du at skabe flere uderum, uden at det går ud over kvadratmeterne i haven, vil tilføjelsen af en tagterrasse også være en oplagt mulighed. Placér den gerne i forbindelse med soveværelset, og nyd at kunne slå dørene op til den svalende nattekølighed i de varme sommermåneder.
Som et modspil til 1½-plans husets skrå vægge kan du udnytte loftshøjden aktivt og eventuelt vælge at lave loft til kip. Det giver en ekstra dimension til rummeligheden. Du kan tilmed designe din bolig med ovenlysvinduer, så du virkelig kan få glæde af det naturlige lys. Derudover kan en kvist give et vekslende udtryk til de skrå vægge, ligesom den kan bringe mere lys ind i rummene.
Vil du vide mere om vores hustyper?
Så bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!
Det betyder, at jo længere du bevæger dig væk fra skellet til naboen, desto højere må du bygge. Og det er værd at have med i dine overvejelser, så du kan vælge den bedste placering af din bolig og få mest ud af din plantegning.
Bygger du mod veje eller stier, er du ikke underlagt kravet for det skrå højdegrænseplan. Her må du bygge op til de fastsatte 8,5 meter. Naturligvis med det forbehold, at din lokalplan kan indeholde nogle andre krav.