Længehuset – den arkitektoniske klassiker er med sin rektangulære form og enkle arkitektoniske udtryk en af de mest populære svar på boligdrømme i dansk parcelhusbyggeri.
Længehusets form gør hustypen nem at bygge på stort set alle byggegrunde og kan derfor være den helt perfekte løsning til din drømmegrund. Der er god mulighed for at leje med arkitekturen og detaljerne, og individuelle boligdrømme kan nemt tilgodeses, selv på de charmerende skæve byggegrunde med for eksempel et forskudt længehus.
Drømmer du om at bo eksklusivt, og med optimal udnyttelse af pladsen for hele din familie, kan et længehus være en velfungerende løsning for dig. Længehuset er ikke kun en fleksibel og funktionel måde at bygge dit drømmehus på. Med sin enestående retning og rene linjer, giver den smalle form mulighed for en smuk facade, hvor de ind- og udvendige miljøer kan smelte sammen med køkken/alrum og stue orienteret mod en skøn terrasse eller blomstrende have.
Hvis længehusets simple rektangulære form er for enkel til din boligdrøm, kan et forskudt længehus måske være perfekt til dig. Ved et forskudt længehus blandes det klassiske længehus med det smukke vinkelhus, som du finder i de fleste boligkvarterer. Med et forskudt længehus vil du stadig opnå de rene og enkle linjer, men med en forskydning, der passer til dine behov, vil denne variant give facaden et helt anderledes udtryk. Med to forskydninger på dit længehus, kan du opnå en arkitektur, der minder om det luksuriøse H-hus, men uden at tage lige så meget af pladsen på din byggegrund.
Et forskudt længehus er med sit fleksible design nemt at personliggøre, så det matcher lige præcis dine boligdrømme. Det er en unik mulighed for at udnytte pladsen på din drømmegrund uden at gå på kompromis med stil, æstetik og arkitektur. Byggeformen er stadig oplagt til lange, smalle grunde. Her kan forskydningen skabe ekstra plads og give din drømmebolig interessante vinkler og kroge, hvor der ellers ville have været en ydermur. Med et forskudt længehus kan du være med til at designe dit helt eget svar på boligdrømmen med et anderledes spil i indretningen og et forførende lysindfald i forskydningen, hvor du helt sikkert vil nyde mange lyse stunder med familie og venner.
Er din drømmebolig et længehus med overdækket terrasse, eller måske en charmerende indrammet gårdhave, giver det forskudte længehus også mulighed for forskydninger flere steder i længen. Dette kan give et anderledes og spændende udtryk på det klassiske længehus, og du kan for eksempel opdele huset i to afdelinger eller udnytte det attraktive lysindfald i forskydningerne med en ekstra afdeling, der passer lige ind i dine boligdrømme. De to forskydninger vil typisk skabe et herligt indrammet udendørs område, som er det oplagte sted på grunden til for eksempel at bygge en skøn helt- eller delvist overdækket terrasse, som I vil kunne nyde godt af især i sensommeren og i det tidlige forår.