Plantegning af vinkelhus på 175 m² med delvis separat køkken-alrum og stue, forældreafdeling med eget bad, to børneværelser, kontor, garage og overdækket terrasse – inspiration til nybyg.

Vinkelhus 175 m² B

Vinkelhus 175 m² – veldisponeret familiehus med kontor og overdækket terrasse

Dette vinkelhus på 175 m² er indrettet til familien, der ønsker en gennemtænkt bolig med god opdeling mellem fællesarealer, forældreafdeling og børneafdeling. Husets vinkel skaber et naturligt uderum med en overdækket terrasse, hvor familien kan nyde udelivet i læ og forlænge sommeraftenerne.

Boligens centrale samlingspunkt er det rummelige køkken/alrum på 37,5 m². Her er der god plads til både køkkenø, spisebord og hverdagens fælles aktiviteter. Køkken/alrummet har en åben forbindelse til stuen på 22,9 m², som samtidig ligger let tilbagetrukket og skaber en hyggelig ramme om afslapning.

Forældreafdelingen består af et soveværelse, et walk-in-closet på 5,3 m² og et stort badeværelse på 7,5 m². Det giver forældrene en privat og funktionel afdeling med god opbevaringsplads og eget bad.

I husets modsatte ende ligger to værelser på hver 11,2 m² samt et separat badeværelse. Her findes også et kontor på 7 m², som kan bruges til hjemmearbejde, lektier eller som et ekstra disponibelt rum. Den rummelige gang binder afdelingen sammen og skaber en tydelig opdeling fra boligens øvrige rum.

Entréen har adgang til et praktisk bryggers, mens et depot ved køkkenet giver ekstra plads til opbevaring. Boligen suppleres af en carport på 37 m² med tilhørende redskabsrum og en overdækket adgang til huset.

Om husmodellen:

  • Overdækket terrasse på 11,1 m² i husets naturlige uderum

  • Køkken/alrum på 37,5 m² med åben forbindelse til stuen

  • Forældreafdeling med soveværelse, walk-in-closet og eget bad

  • To værelser med separat badeværelse i egen afdeling

  • Kontor på 7 m² med plads til hjemmearbejde eller andre behov

  • Carport med redskabsrum og overdækket adgang til boligen

Eksklusivt køkken i lyst træ – en del af dine husdrømme i denne moderne funkisvilla.

Her ses et eurodan-hus, opført ud fra netop denne plantegning

Reference: 20063
Her kan du se et eksempel på, hvordan plantegningen er blevet omsat til et færdigbygget hjem, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd. Rummene er indrettet med fokus på hverdagens behov og skaber en naturlig balance mellem fællesskab og privatliv.

Velkommen hjem. Til en moderne fortolkning af den klassiske 70’er funkisvilla. Til et vinkelhus på 175 m². Skabt til familieliv, nærvær og dage, der glider fra morgen til aften. 

Her er plads til hverdagens rytme og livets små øjeblikke: Børnene, der inviterer venner med hjem, samtaler om spisebordet, og roen, der sænker sig. Huset emmer af overskud og gennemførte løsninger – en stilsikker funkisvilla med smukke mursten, markante vinduespartier, elegant niveauspring, udendørs brus og et stort udhæng, der favner udelivet.

Du ankommer til boligen via den overdækkede indgang, tørrer fødderne på den integrerede kokosmåtte og hænger frakken i garderoben, der er smukt indrammet i rå mursten. Du fortsætter ind i husets hjerte; det flotte, åbne køkken/alrum, hvor dagslyset strømmer ind fra både ovenlys og de store vinduespartier, der omfavner rummet hele vejen rundt.

Indbydende entré med rå murstensvægge og integreret garderobe i nyt husbyggeri.

Stuen ligger i delvis åben forbindelse med køkken/alrummet og byder på et stemningsfuldt sansevindue, der lader lyset spille i rummet. Den opmurede bænk i rummets bredde indbyder til stille stunder og udsyn mod haven.

Nu træder du ind i voksenafdelingen – et frirum med soveværelse, walk-in closet og et badeværelse, hvor hverdagen føles som lidt mere end bare hverdag. Luksusfornemmelsen fuldendes af udendørs brus, en stor shampoohylde, dobbeltbrus med glasvæg og et generøst ovenlys, der bringer himlen ind.

Stue fra eurodan-huse med opmuret sansevindue i mursten, sort persienne, beige sofa, lavt træsofabord, stor vægdekoration i tekstil og dekorativ pendel over gulvtæppe – konkret inspiration til nybyggeri, husbyggeri og personlige husdrømme.

I husets modsatte ende findes børnenes base: To gode værelser med plads til leg og fordybelse, et kontor til arbejde eller kreative projekter, et stilrent badeværelse og et praktisk bryggers.

Et hus hvor funktion og æstetik går hånd i hånd. Et hus der bliver rammen om et liv med både ro og rytme.

Lyst og indbydende børneværelse – god plads til familieliv i et nyt husbyggeri.

Husets fordele 

  • Moderne funkisvilla inspireret af den klassiske 70’er villa
    Huset kombinerer klassisk arkitektur med moderne løsninger, smukke mursten, markante vinduespartier og elegante niveauspring.

  • Lyst og åbent køkken/alrum med masser af dagslys
    Store vinduespartier og ovenlys fylder rummet med naturligt lys og skaber et indbydende samlingspunkt til madlavning, lektier og samvær.

  • Tæt forbindelse mellem inde- og udeliv
    Skydedøre til både åben og overdækket terrasse samt stort udhæng gør udelivet til en naturlig del af hjemmet.

  • Separat voksen- og børneafdeling
    Voksenafdeling med soveværelse, walk-in og luksuriøst badeværelse samt en børneafdeling med værelser, kontor, bad og bryggers giver plads til hele familien.

Terrasse fra eurodan-huse med træbelægning, udendørs spiseplads, sort tagudhæng, lyse gardiner ved glasdør, krukkeplanter og delvist overdækket uderum mellem murstensfacader – inspiration til funktionelt nybyggeri, husbyggeri og terrasse i nye huse.

Start nybyggerdrømmen med et stort katalog

 Det er nemt - du skal blot udfylde formularen
- og så er det ganske gratis og helt uforpligtende!

Du skal indtaste både dit for- og efternavn
Din e-mailadresse skal være gyldig
Du skal indtaste både vejnavn og husnummer
Du skal udfylde både postnummer og by
Dit telefonnummer skal være 8 cifre
Vi vil gerne vide om du går med byggetanker