Beliggenhed

5 nemme spørgsmål - der fortæller, hvilket typehus der passer til dig

Med så mange muligheder på markedet, kan det svært at gennemskue, hvilket typehus der passer bedst til din stil og dine ønsker. I denne guide giver vi dig et indblik i de forskellige typehuse, som vi tilbyder. Ved 5 spørgsmål kan du få klarhed over, hvilken retning du skal gå for at finde vejen til dit drømmehus. 

Helt overordnet set er der mange fordele ved at vælge et typehus:

  • ET BILLIGERE PROJEKT - Det er en mere pris-økonomisk løsning at vælge et typehus, for byggefirmaet kan købe ind til flere huse på én gang, og så slipper du også for uforudsete omkostninger
  • EN OVERSKUELIG PROCES - Når byggefirmaet står for at lave dit typehus, er det kun dem, du skal forholde til dig - og så klarer de resten 
  • EN HURTIGERE LØSNING - Det går ofte noget hurtigere med et typehus, da byggefirmaet allerede har tegninger, beregninger og ikke mindst erfaring 

Vi guider dig med vores erfaring og viden indenfor husbyggeri

1. Hvor stor skal din bolig være?

Du skal først og fremmest overveje, hvor meget plads I har brug for. Skal der for eksempel være mange værelser? Hvis grunden og boligarealet skal udnyttes bedst muligt, kan et 1½-planshus være en god løsning. Med et 1½-planshus er der plads til mange børneværelser, og der kan laves hjørner og kroge i huset til både børn og voksne. Derudover kan dette typehus give en god udsigt, da man kommer lidt op i højden i forhold til andre typehuse.

Plantegning Streg

2. Hvordan ser din byggegrund ud?

Selve byggegrunden kan også have indflydelse på, hvad der kan lade sig gøre i valget af typehus. Har du en stor byggegrund, hvor du frit kan vælge husets størrelse og form - eller er du måske begrænset af et mindre grundareal eller skæve vinkler? Længehuset er et typehus, som med sit rektangulære design er nemt at placere på selv små grunde. På grund af længehusets simple og funktionelle form, er det også et klassisk og ofte brugt typehus i Danmark. 

En andet typehus, der også egner sig til specielle byggegrunde, er et knækhus. Et knækhus er et anderledes typehus, der har enten et eller to knæk i formen. Denne type hus kan for eksempel passe til en byggegrund, der er dyb og smal eller på andre byggegrunde, som har skæve vinkler eller lignende. Med et knækhus kan du indramme haven, eller du kan vende husets facader mod en særlig udsigt.

MG 4772 Dæmpet

3. Hvilke planer har du for udendørsarealet? 

Det er vigtigt at tænke udendørsarealet med i samme omgang, for det kan have stor betydning for, hvordan dit hus og din have bliver brugt. Har du planer om en enkel og overskuelig græsplæne? Eller vil du gerne have små hyggekroge, hvor du kan nyde solen? Hvis du gerne vil udnytte terrasse-mulighederne til fulde, så kan et vinkelhus lige være noget for dig. Med et vinkelhus kan du ikke bare nyde de varme sommermåneder, men også nyde solen i foråret og i starten af efteråret. 

Vinkelhuset giver nemlig mulighed for at lave flere små, hyggelige steder udenfor. Med husets flader der vender mod forskellige verdenshjørner vil det som regel være muligt at finde et solrigt hjørne eller et hjørne, hvor der er læ for blæsten. Det betyder, at udendørsarealet kan bruges i flere måneder og i flere timer i løbet af en sommerdag. 

291 Dæmpet

4. Skal der være en naturlig opdeling? 

Vil du gerne have værelse tæt på dine børn - eller er det blevet tid til, at huset deles op i flere afdelinger? Måske er det bedst for alle parter, hvis der er en afdeling til forældre og en til teenagerne i huset? H-huset er et typehus, hvor der nemlig er plads - til både en rolig rødvinsaften og til at skrue en ekstra tak op for et godt musiknummer. Selvom et H-hus kan deles op, så indbyder huset stadig til hygge og samvær, da det bindes sammen på midten af køkken og stue, hvor familien kan samles. 

Brommevej Horsens Dæmpet

5. Hvordan skal taget se ud? 

Kig op - eller har du allerede gjort dig tanker om, hvilket tag du gerne vil have? Der er mange muligheder, når du skal vælge tagkonstruktion til dit typehus, men nogle kombinationer er bedre end andre. Hvis taget skal passe til en moderne og minimalistisk stil, så kan funkis eller ensidig taghældning være noget for dig. Hvis du derimod hellere vil have et tag med udhæng, så du kan gå tørt rundt om huset, så kan du kigge på valmtag, tag med kinasvaj eller gavltag.

Husmedskorsten Dæmpet

Book møde med en af vores eksperter

Har du fået svar på nogle af dine spørgsmål. Kontakt os for at få en uforpligtende snak om dit husbyggeri. 

Book møde