4140 Borup, Uglebakken 28
Klassisk vinkelhus på 158 m² med integreret carport















Uglebakken 34
4140 Borup
Et hjem med plads til livet, som det leves
Forestil jer en eftermiddag, hvor hoveddøren går lidt oftere end normalt. Tasker lander på værelserne, venner bliver hængende, og pludselig er I et par ekstra omkring middagsbordet.
I dette 170 m² store vinkelhus er der plads til netop dét familieliv. Til årene, hvor børnene bliver større og får mere brug for deres eget, men stadig søger mod køkkenet, når duften af aftensmaden breder sig.
Allerede ved ankomsten mærker I husets særlige karakter. Rustikke mursten, grønne vinduer med både almindelige sprosser og krydssprosser, dobbelt gesims og hjørnepilastre skaber et klassisk udtryk, der fortsætter indenfor med fyldningsdøre med messinggreb, stuklofter og smukke sildebensgulve i egetræ.

Her mødes familien
Det er især i det store, åbne køkken/alrum, at husets imponerende loftshøjde for alvor opleves. Her får I et klassisk, stilrent køkken med keramisk bordplade og masser af skabsplads. Et stort vinduesparti og dobbelte terrassedøre lukker lyset ind og skaber en naturlig forbindelse til uderummet, og på lune dage kan livet omkring spisebordet fortsætte direkte ud på terrassen.
En indbygget reol tilfører rummet karakter, og gennem dobbelte franske døre, ligeledes med krydssprosser, får I adgang til hjemmekontoret. Et oplagt sted til hjemmearbejdsdagen - eller til større børn, der har brug for ro til lektierne.
De klassiske detaljer fortsætter ind i stuen, hvor endnu et stort vinduesparti giver masser af dagslys, mens to døre åbner direkte mod terrassen.
Sammen - med plads til at trække sig
Når børnene bliver større, vokser behovet for deres egne rum. Til det ligger husets to børneværelser og ekstra badeværelse samlet i en separat afdeling, hvor der er plads til både privatliv, musik og venner på besøg.
I den anden del af huset ligger voksenafdelingen med soveværelse og badeværelse. Her skaber en lille fordelingsgang ro og privatliv, mens en indbygget skabsvæg med siddeplads giver soveværelset en gennemtænkt og eksklusiv detalje.
På badeværelserne er der også kælet for detaljerne, og de følger husets klassiske stil med blandt andet klinker på væggene, smukt inventar, glasvægge til brusenichen og armaturer i børstet bronze.

De praktiske detaljer er også tænkt med
På de fleste dage kommer familien hjem gennem dobbeltgaragen og direkte ind i bryggerset - perfekt til sportstasker, sko og alt det andet, der følger med et aktivt familieliv. Her sørger en lystunnel for, at dagslyset finder vej ind.
Selve garagen er også tænkt som mere end parkering. Med flisegulv, akustikloft, vindue og stilfuldt inventar er her muligheder for hobby, træning, værksted, fest eller ekstra opbevaring. Kun fantasien sætter grænser.
Et hjem til venner omkring bordet, teenagere bag en lukket dør og sommeraftener med terrassedørene på vid gab. Til familielivet, som det ser ud nu - og alt det, der venter.


Klassisk vinkelhus på 158 m² med integreret carport

H-hus med funkistag på 211 m²

Moderne længehus med loft til kip på 173 m²
Transport: | 1,4 km |
Indkøb: | 2,3 km |
Børnehave: | 2,2 km |
Skole: | 2,6 km |
Sport og fritid: | 2,6 km |
Ladestation: | 2,3 km |
|
|

En god begyndelse er god dialog - vi hjælper med at komme godt fra start.