
Skab trivsel på hjemmekontoret
Der er ingen tvivl om, at hjemmekontoret har fået en helt ny rolle.
Nogle steder er hjemmekontoret en bærbar computer i den ene ende af spisebordet og andre steder måske et ekstra bord sat op i stuen. Hos nogen er det at bruge børnenes værelse, fordi de har det bedste skrivebord, og nogen har nærmest taget hele setup’et fra jobbet med hjem.
Der er rigtig mange forskellige løsninger, og det er desværre ikke alle, der er lige gode.
- Efter den massive hjemsendelse af medarbejdere rundt i landet har vi oplevet en stigning i patienter med skader, der relaterer sig til bevægeapparatet - herunder især nakke, skulder, rygsmerter og hovedpine. Det er typisk personer, der er plejer at arbejde på kontor, hvor de som regel har bedre ergonomiske muligheder - i form af individuel kontorstol, hæve/skænkebord osv. Pludselig kommer de hjem og sidder ved et spisebord, og har ikke længere de samme muligheder som på kontoret, fortæller Caroline Vonsild, Fysioterapeut hos FysioDanmark Højvangen (billedet til højre).
Herunder får du et par gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du arbejder på hjemmekontoret.
En permanent plads
Du skal kunne sidde uforstyrret, og på en permanent plads. Børn der kæmper om fjernbetjeningen, og katte der går på tastaturet, er ikke hensigtsmæssigt.
For at arbejde effektivt, bevare fokus og være koncentreret er det vigtigt, at du kan lukke omverdenen ude og give dig selv 100 % til opgaven foran dig. Så luk døren.
Herudover er det også en kæmpe fordel hvis din plads er permanent, så du ikke skal pakke den sammen, når der skal spises aftensmad. På den måde bliver du mere effektiv, og der kommer et bedre flow i arbejdet.
E R G O N O M I
Vi har hørt det så tit på arbejdspladsen, men husker du, at det også gælder, når du arbejder hjemmefra? Du tager det måske for givet på arbejdspladsen, og normalt når du arbejder hjemmefra, er det jo kun en enkelt dag – så det går nok. Men det gør det altså ikke. Vi arbejder mere hjemmefra, så timerne i den dårlige siddestilling bliver flere og flere. God ergonomi er meget mere end bare skrivebord og kontorstol. Så kom op af sofaen eller væk fra spisebordet – det er godt for dig.
- Jeg plejer at sige til mine patienter, at “den næste stilling er den bedste stilling”, fordi det ikke kun handler om, hvordan du sidder, men i høj grad om afveksling og bevægelse. Vores krop er bygget til bevægelse! Og den vil gerne have små afbræk i løbet af dagen. Det er en god idé at vælge en stol, hvor man bevæger sig, når man sidder på den, eller at lægge en balancepude på ens almindelige stol. En anden mulighed for at få lidt bevægelse er at indsætte små pauser, hvor man fx løber en tur rundt om huset, rejser/sætter sig x-antal gange, eller laver nogle armsving. ALLE former for bevægelse kan bruges, fortæller Caroline Vonsild, Fysioterapeut hos FysioDanmark Højvangen.
Lys og luft
Et godt indeklima er vigtigt for, at du kan holde ud at arbejde mange timer på kontoret. Men husker du at lufte ud flere gange dagligt? Hvis ikke så bliver koncentrationen af CO2 høj, og så kan du opleve hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Har du ventilationssystem i huset, er risikoen ikke nær så høj, men er du ikke så heldig, så op med vinduerne og ind med den friske ilt.
Og frisk luft er ikke det eneste gode, du får ud af dine vinduer – for det er også her dagslyset strømmer ind. Og godt lys er nærmest lige så vigtigt som frisk luft. Sørg for at have et godt og behageligt lys, når du skal arbejde mange timer. Det gælder ikke kun det naturlige lys, men også lyssætningen i rummet. På den måde undgår du at anstrenge dine øjne mere end højst nødvendigt.
Husk at holde pauser!
Bare fordi man arbejder hjemmefra, betyder det ikke, at man altid er på arbejde. Det er vigtigt, at du husker at holde dine pauser, og at du holder fri.
- Mange tænker ikke på, at man ikke længere holder de naturlige pauser i løbet af dagen, som gør sig gældende på en arbejdsplads, hvor du rejser dig og henter noget i printeren, du går efter en kop kaffe, eller smutter ind forbi kollegaen på nabokontoret, fordi du har et spørgsmål. De fleste, der arbejder hjemmefra, arbejder mere intenst og i længere tid ad gangen, og har ikke samme mulighed for afveksling som på kontoret, siger Caroline Vonsild, Fysioterapeut hos FysioDanmark Højvangen.
De mange muligheder
I vores store katalog kan du blive inspireret og se meget mere om vores mange hustyper og muligheder.
Få kataloget sendt direkte til din postkasse, eller download det, og se det med det samme.
Begge dele er gratis og helt uforpligtende.
Få kataloget sendt direkte til din postkasse, eller download det, og se det med det samme.
Lad os mødes - det er helt uforpligtende
Der er mange overvejelser forbundet med at bygge nyt hus.
Vi stiller vores ekspertise til rådighed for dig, så du helt gratis og ganske uforpligtende kan blive klogere på, hvad det indebærer at bygge et helt nyt hus fra grunden.