Sønderborg Jens Freuchens Vej 23 A1

Alkove

Hvis du synes, at alkover lyder som noget, der rimer på landbrugsmuseum og smørkærne, så er du helt forkert på den. Moderne alkover er nemlig på mange måder det nye sort indenfor nybyg. Og vi oplever blandt vores kunder, hvordan det igen og igen er et ønske at få tilføjet en alkove på plantegningen. Det er da også svært at komme uden om alkovens mange fortræffeligheder. Uanset om du er på jagt efter en ekstra hyggekrog, en gæsteseng eller flere siddepladser, så kan alkoven klare opgaven.

Horsens Valborgs Vænge 10 A1

Hvad er en alkove?

Betegnelsen ”alkove” er af fransk oprindelse og betyder lille niche eller lille aflukke. Alkover var især populære på små husmandssteder på landet, hvor hele familier og husholdninger rykkede sammen i søvnen på den sparsomme plads.

Bag alkovens lukkede gardiner var det muligt at skærme sig for kulden, der ellers var allemandseje i de utætte boliger. Men i alkovens lille aflukke kunne man – i mere eller mindre oprejst position – sove sammen skulder ved skulder i en seng stoppet med halm.

Alkoven er derfor på ingen måde en ny opfindelse. Men de moderne alkover har ikke meget tilfælles med fordums versioner. De er ikke en nødvendig foranstaltning for at holde på varmen. Derimod er de et eksklusivt og særdeles brugbart tillæg til den nutidige bolig, og moderne plantegninger udstyres gerne med alkover i fx stue, køkken/alrum, børneværelser eller entré.

Bliv mere inspireret i vores store katalog

Find den rigtige dybde på din alkove

Hvis du først og fremmest har tænkt dig at gøre brug af alkoven som supplement til ekstra siddepladser – eventuelt i forlængelse af spisebordet – bør dybden på alkoven ikke være mere end 60 centimeter. På den måde bevarer du en behagelig siddeplads, hvor det er muligt at støtte ryggen mod en pude på bagvæggen. Hos os kalder vi det en siddeniche, når den ikke er dybere.

Er pladsen for dyb, mister du muligheden for at have et ryglæn, man kan læne sig mod. Og det gør det ikke til en specielt indbydende siddeplads på hyggelige aftener, hvor middagsselskabet trækker ud på de sene nattetimer.

Ønsker du at have plads til overnattende gæster? Så kan du benytte alkoven til formålet og nemt trylle den om til en ekstra gæsteseng. Er det tilfældet, bør alkoven derimod have en dybde på 90 centimeter. Og gerne dybere, hvis du vil have plads til flere overnattende gæster. Eller hvis alkoven skal fungere som en hyggelig tumleplads for familiens yngste.

Alkove nybyg: Husk alkoven på din plantegning

Hvis du drømmer om at bygge en alkove i din bolig, skal du huske at tilføje den til din plantegning. For placeringen af alkoven er ikke ligegyldig, hvis du gerne vil have mest muligt ud af den og gøre den til en integreret del af din hverdag. Derudover bør du også overveje, hvilket formål din alkove først og fremmest skal tjene.

Når du bygger med eurodan-huse, kan du heldigvis få din alkove, lige præcis som du ønsker. Alkoven kan lukke om sig selv som en lille hule, være en integreret del af en skabsvæg eller åbne sig mod verdenen udenfor som et sansevindue. Det er fuldkommen op til dig. Vi hjælper dig blot med at se de mange muligheder.

Slagelse Jernbjerglunden 17 Al
Klarup Klaruphave 8 A1

Alkove til timeout og hygge i hverdagen

Men hvorfor overhovedet bruge kvadratmeter på en alkove? Det kan der være mange gode grunde til. Men først og fremmest er den en ideel tilføjelse til familiens hverdag. Den kan nemlig tjene til at fungere som et lille pusterum i hverdagen, når familien skal lande efter endt arbejds- eller skoledag.

En hyggelig alkove indbyder nemlig til at blive indtaget, når skoletasken er slænget af skulderen. I alkovens trygge omgivelser kan familiens små poder nyde et øjebliks timeout med en jumbobog, tegneserie eller iPad i hånden – uden at være adskilt fra resten af husstanden.

Alkovens afskærmning er én af dens helt store forcer. Særligt for de små. For alkoven føles som et rum i rummet. Og alkovens huleagtige favntag giver tryghed for de mindste på en dag, hvor der måske har været fuld knald på sanseindtrykkene.

En større alkove med en stor madras er også oplagt til hyggelige stunder sammen som familie. Et sted, hvor I kan slænge jer sammen i bunker af puder og svøbt i tæpper. Og hvor familiens yngste kan ligge i din armkrog og pege ivrigt på tegningerne i bogen, mens du læser højt af Brødrene Løvehjerte.

Hillerød Cirkelbuen 48 K5

Sådan indretter du din alkove optimalt

Det er ikke ligegyldigt, hvordan du indretter din alkove. Indretningen kan nemlig have stor indflydelse på, i hvor høj grad alkoven bliver brugt. Så brug gerne lidt tid på at tænke familiens behov ind i indretningen. Bløde tekstiler og puder er første skridt til at skabe en hyggelig oase, som familien vil flokkes omkring.

Du kan med fordel indrette alkoven med stikkontakter og lampeudtag, så du har mulighed for at hænge en god læselampe op eller have plads til at oplade mobilen. Du vil formentlig også få stor nytte af en lille indbygget hylde i alkoven, hvor der er plads til en juicebrik eller en iPad. Vælger du at sætte flere hylder op, kan du også skabe en hyggelig læsekrog eller et bibliotek i miniformat med bøger langs hele bagvæggen.

Selve alkoven kan også drages ind i boligens øvrige indretning. Og her kan det være en fordel at indtænke både funktion og æstetik. Fx vil lameller eller polstring på bagvæggen balancere lyden og skabe et godt og afdæmpet rum.

Omvendt kan du også nøjes med at male væggen i en smuk farve eller dekorere med billeder, der passer til boligens øvrige æstetik. I en større alkove kan du tilmed montere en fladskærm på bagvæggen og dermed skabe den ultimative hyggekrog, hvor der uden tvivl vil være rift om pladserne.

For at alkoven for alvor bliver en succes, bør du gøre dig selv den tjeneste at investere i en god madras. Du kan med fordel vælge en madras i et robust materiale, der er let at rengøre. Det vil gøre livet en del lettere, når små børnefingre med mariekikskrummer på fingerspidserne finder vej ind i alkoven. Eller hvis familien er velsignet med en firbenet skabning med ejerfornemmelser, der lynhurtigt bliver lidt for komfortabel med kvadratmeterne i alkoven.

Danmarks bedste huskøb

Alkove med skuffer til opbevaring

Selvom alkover ofte tilføjes plantegninger som et hyggeligt supplement i stue eller opholdsrum, kan en alkove også være nyttig andre steder. Ikke mindst i et bryggers eller en entré, hvor den kan fungere som et lille siddemøbel – gerne integreret i en skabsvæg.

For at få det fulde udbytte af alkoven i et praktisk rum, kan du med fordel udstyre dine alkove med skuffer til opbevaring. På den måde er det let at rydde sko, vintertøj eller halstørklæder af vejen i alkovens skuffer, så det hele ikke ender i henkastet hulter til bulter på gulvet.

Reservér tid til at mødes med os

Lad os tage en uforpligtende snak om jeres husdrømme

Hos eurodan-huse har vi altid plads i kalenderen til at snakke om dine husdrømme - helt uforpligtende. 

Du udfylder blot kontaktformularen her, og om du ønsker mødet i et af vores mange showrooms eller i et udstillingshus samt jeres ønskede mødetidspunkt.

Vi har tid, når du har tid.

Du skal indtaste både dit for- og efternavn
Din e-mailadresse skal være gyldig
Du skal indtaste både vejnavn og husnummer
Du skal udfylde både postnummer og by
Dit telefonnummer skal være 8 cifre
Du skal vælge et salgskontor eller udstillingshus
Du skal vælge en adresse
Du skal vælge en dato
Du skal vælge et tidspunkt