
Engageret byggerådgiver søges til Vejle
Jobbet som byggerådgiver
Vi er i en rygende udvikling, og søger derfor engageret byggerådgiver til vores kontor i Vejle.
Over 12.000 familier har allerede bygget et eurodan-hus. Vil du sælge det næste?
Handlekraft, engagement, ordentlighed og sund fornuft, er værdierne i vores FUNDAMENT
Efter et personligt fastlagt introduktionsprogram vil du efter en kortere tid være klædt godt på til, på egen hånd, at kunne formidle kommende hjem til dine nybyggere – og hjælpe dem til at gøre noget ved husdrømmen.
Til dagligt vil du referere til afdelingsleder Lars Hansen, og indgå i et stærkt lokalt team.
Som byggerådgiver er det dit primære ansvar at:
- Afvikle møder med kommende bygherre i det lokale showroom
- Deltage aktivt i udstillingshusene
- Følge op på emner som har bestilt katalog og/eller besøgt dig i udstillingshuset
- Besigtige grunde og herunder opsætte byggeskilte
- Bidrage med eurodan-huses fortsatte udvikling via konstruktiv deltagelse i vores koncernudviklingsprogram – "Fortsat bedre"
- Deltage på afleveringsdagen, og overdrage nøgler samt indflyttergave til dine bygherrer.
Din profil. Vi forventer, at du:
- Har en ydmyg og professionel tilgang til at indfri dine bygherres husdrømme
- Du kan smitte andre med din begejstring for produkterne, målet og succesen
- Kan dokumentere resultater fra dit nuværende job på et højt niveau
- Arbejder struktureret, har godt overblik og evner at håndtere flere sideløbende opgaver
- Kan indgå i fleksibel arbejdstid, og således også være disponibel når dine bygherrer har fri
- Har kendskab og/eller interesse for byggeri
Du tilbydes:
Vi tilbyder et spændende, selvstændigt og dynamisk job, som understøttes af et stærkt team.
Vi er en virksomhed i kraftig vækst, og tingene går stærkt. Men her er højt til loftet og god mulighed for at påvirke udviklingen - både din egen og eurodan-huses.
Vi sørger for, at du løbende deltager i dybdegående produkttræning samt anden relevant træning.
Vi tilbyder konkurrencedygtig, attraktiv løn, pension samt mulighed for bonus.
Tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.
Yderligere oplysninger fås hos regionsdirektør Klaus Christensen på tlf. 79 23 66 05.
Send skriftlig ansøgning, C.V. og foto bilagt relevant dokumentation til eurodan-huse as, Boeskærvej 11B, 7100 Vejle,
eller via job@eurodan-huse.dk - mærket ”Byggerådgiver Vejle”

Om os
I eurodan-huse er vores fælles passion at gøre danskernes boligdrømme til virkelighed. Sådan har det været siden 1978. Hver og én af os, uanset om vi arbejder på vores byggepladser eller har opgaver på kontorerne, bidrager til, at flere hundrede nye hjem skabes hvert år. Det kan vi, fordi vi har et stærkt fundament. Det kan vi, fordi vi ved, at selvom vi hver især er stærke og kompetente, så er det sammen, vi gør en forskel.
