
Vinduer og døre
Vinduer og døre er sjældent det første, man lægger mærke til - men alligevel betyder de alt. Vinduer bringer dagslyset ind og inviterer naturen med indenfor. Døre byder dig velkommen hjem og skaber forbindelse mellem boligens rum og stemninger.
Skal dine vinduer være slanke og sorte? Eller mere klassiske med sprosser og hvidmalede rammer? Skal døren være diskret og glat eller bære karakter i form af riller, glas og messing greb? Valget er dit - og mulighederne er mange.

Inspiration til nye vinduer
Når du vælger vinduer, bør du tage afsæt i boligens oprindelige formsprog. Det er her, magien opstår. Moderne funkis vinduer passer sjældent til bindingsværk, og dannebrogsvinduer vil hurtigt virke fejlplacerede i en arkitekttegnet bolig med skarpe linjer.
Men det handler ikke kun om arkitektur. Omgivelserne spiller også en rolle. Bor du med udsigt til åbne marker, skov eller hav, kan du med fordel vælge store sorte rammer, der nærmest fungerer som billeder på væggen, hvor årstidernes skiften maler motiverne.
Du kan også skabe flydende overgange mellem ude og inde med glaspartier, terrassedøre eller skydedøre. Foldbare løsninger skaber næsten illusionen af, at væggene forsvinder, når solen bager, og haven kalder. I sommerhuse tæt på kysten bør du overveje materialer, der tåler salt og fugt, og som kræver et minimum af vedligehold.

Energivenlige løsninger med stil
Døre og vinduer spiller en kæmpe rolle for din boligs komfort og energiforbrug. Hvis du alligevel skal skifte, så tænk langsigtet. Kvalitet og energivenlighed betaler sig - både på regningen og i hverdagen.

Døre, der gør mere end at lukke et rum
Indvendige døre kan være langt mere end praktiske adskillelser. De kan være med til at definere stilen i dit hjem. Tænk i æstetiske overgange mellem rum, måske med ruder mellem stue og køkken, mens soveværelser og badeværelser kræver mere privatliv og ro.
Fyldningsdøre, glatte døre, skydedøre, franske døre... Valget afhænger af rummets funktion og din personlige stil. Og glem ikke håndtaget – det er detaljen, der fuldender helheden.

En dør til ethvert formål
Her er en oversigt over de mest almindelige dørtyper – og hvad de kan:
- Facadedør:Husets visitkort. Den skal spille sammen med resten af boligen og byde velkommen med både sikkerhed og stil.
- Terrassedør: Overgangen til uderummet. Her kan du lege mere med udtrykket og vælge skydeløsninger, der åbner rummet op.
- Hæveskydedør: Elegant og pladsbesparende. Skaber et naturligt flow mellem boligens opholdsrum og terrassen.
- Foldedør: Når du vil have det hele åbent. På lune dage forvandler du dit hjem til en åben pavillon, hvor inde og ude smelter sammen.
- Vinduesdør: Den visuelle mellemting. Den tilfører lys, lethed og funktionalitet – perfekt til mindre rum eller stilfulde udgange til altaner eller haverum.
Drøm stort – og byg det op med de små detaljer. Døre og vinduer kan meget mere end at lukke eller åbne. De former måden, du lever og oplever dit hjem på.


Lad os tage en uforpligtende snak om jeres husdrømme
Hos eurodan-huse har vi altid plads i kalenderen til at snakke om dine husdrømme - helt uforpligtende.
Du udfylder blot kontaktformularen her, og om du ønsker mødet i et af vores mange showrooms eller i et udstillingshus samt jeres ønskede mødetidspunkt.
Vi har tid, når du har tid.