IMG 1471

Årsagen til smuldrende fuger

Har du hørt om at nogle nybyggede huse oplever, at de udvendige mørtelfuger smuldrer efter få år?

Årsagerne kan være mange, da problemstillingen er kompleks, og da der for nu ikke findes et entydigt svar.

Hos eurodan-huse tilskriver vi en stor del af udfordringen øgede mængder nedbør. Det kan du læse mere om her.

16502 Eksteriør Pilastre Kvader

Hos Teknologisk Institut (TI) har man undersøgt 94 sager med forvitrede fuger, og med et overraskende og måske forklarende resultat. Gennem mikroskopanalyser af mørtelfuger har instituttet fundet mineralerne ettringit og thaumasit.

Ettringit er et mineral, der normalt udelukkende dannes i de første dage, når cement blandes med vand, så at disse mineraler findes flere år efter opmuring er usædvanligt og kan være en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor fugerne smuldrer.

Resultaterne understøtter teorien om at en årsag til de smuldrende fuger kan være ændret vejrlig. Herudover understreges det at instituttet anbefaler, der skal laves yderligere undersøgelser.  

Undersøgelsen taler om et komplekst problem, som ikke skyldes udelukkende én faktor, men derimod går på tværs af producenter, geografi og byggeritype. 

Læs meget mere om emnet hos bygtek.dk, som har skrevet en artikel dertil. 

16503 Eksteriør Overdækket Terrasse

Et ansvar vi tager alvorligt

Hos eurodan-huse tager vi ansvar for både vores byggerier og de kunder, der vælger os som deres byggepartner. Når omgivelserne ændrer sig, skal vi som byggefirma også ændre os – og det gør vi.

Selvom vi ikke kan styre vejret, kan vi handle, på den viden vi har, og sikre, at vores løsninger følger med tidens krav. Det gør vi allerede nu – og det bliver vi ved med.

Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte os.

Værd at vide om murværk

Læs mere om murværk her
Værd At Vide Om Murværk Bladrekatalog