IMG 1471

Vejret udfordrer byggeriets murværk

Ekstremt vejr og stigende nedbør udfordrer murværket i nogle nybyggede huse. Hos eurodan-huse tager vi klimaforandringerne alvorligt og justerer løbende både materialer og processer. Vi tager de nødvendige forholdsregler, så vores kunder får et ordentligt og holdbart hjem, der kan modstå fremtidens vind og vejr.

Klimaets nye udfordringer til murværket

I de senere år har vi som branche oplevet en stigende kompleksitet i forhold til murværkets holdbarhed – og det er ikke uden grund. Klimaet ændrer sig markant. Især de seneste 5-10 år har vi set en tydelig stigning i nedbør og fugtige perioder, hvilket påvirker byggematerialer på en ny måde.

Det betyder, at det traditionelle samspil mellem produkterne i murværket bliver udfordret. Hvor murværket før kunne optage og afgive fugt uden konsekvenser, ser vi i dag, at vandindtrængningen i stigende grad udfordrer stenens evne til at tørre op. Når mursten forbliver våde over længere tid, dannes der salte i systemet, hvilket kan udfordre fugerne.

Dette er en problemstilling, der påvirker hele branchen, og som ikke skyldes fejl i håndværket, men ændrede klimabetingelser, vi som byggesektor nu må forholde os aktivt til.

16502 Eksteriør Pilastre Kvader

Lokation, arkitektur og materialevalg gør en forskel

Hos eurodan-huse har vi valgt at dykke grundigt ned i problemstillingen. Vi har gennemført en omfattende analyse af vores hustyper, materialer og kundesager – og på den baggrund har vi kunne kortlægge en sammenhæng mellem oplevede udfordringer og en række risikofaktorer.

Vores erfaring viser, at nogle kombinationer af produkter og design er mere robuste end andre. For eksempel ser vi meget få eller ingen problemer på bestemte mursten og arkitekturer, mens andre – især huse uden udhæng – i højere grad er udsatte. Det samme gælder for byggerier på særligt åbne eller ubeskyttede lokationer og i visse geografiske områder i Danmark, hvor vind og vejr er hårdere, og der er mere nedbør.

Med andre ord kan én faktor ikke stå alene, men kombinationen af beliggenhed, klimaforandringer, valg af arkitektur og materialevalg har indflydelse på i hvor høj grad et murværk udfordres.

"Det ikke én faktor alene, der afgør, om et murværk kommer under pres"

 

16503 Eksteriør Overdækket Terrasse

Sådan navigerer vi i et forandret byggeri

At klimaet ændrer sig, er en realitet – men det betyder ikke, at vi står magtesløse. Hos eurodan-huse har vi allerede iværksat en række konkrete tiltag for at sikre vores murværk bedst muligt fremover:

Risikovurdering og sortimentstilpasning

I samarbejde med vores leverandører har vi gennemgået vores produktsortiment, for at sikre at vi tilbyder løsninger, der fungerer både i nutidens og fremtidens vejr. Vi har eksempelvis udvidet vores træsortiment. Desuden har vi risikoafdækket sortimentet og justeret vores produktanbefalinger. Ligeledes har vi uddannet vores byggerådgivere, så de hjælper kunderne med at tage de bedste valg.

Imprægnering som ekstra beskyttelse

I de tilfælde, hvor vi vurderer en forhøjet risiko, imprægnerer vi murværket – både på igangværende byggerier og bagudrettet. Ved at imprægnere reducerer vi fugtoptagelsen markant, hvilket beskytter murværket og mindsker risikoen for fremtidige skader.

Fortsat overvågning og dialog med eksperter

Vi følger udviklingen tæt og er i dialog med leverandører, murere og eksterne eksperter for løbende at kunne tilpasse os ny viden og teknologi. Målet er hele tiden at blive bedre – og sikre vores kunder en tryg oplevelse med deres nye hjem.

"Vi kan ikke styre vejret, men vi kan handle, på den viden vi har, og sikre, at vores løsninger følger med tidens krav"

16501 Eksteriør 02

Et ansvar vi tager alvorligt

Hos eurodan-huse tager vi ansvar for både vores byggerier og de kunder, der vælger os som deres byggepartner. Når omgivelserne ændrer sig, skal vi som byggefirma også ændre os – og det gør vi.

Selvom vi ikke kan styre vejret, kan vi handle, på den viden vi har, og sikre, at vores løsninger følger med tidens krav. Det gør vi allerede nu – og det bliver vi ved med.

Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte os.

Værd at vide om murværk

Læs mere om murværk her
Værd At Vide Om Murværk Bladrekatalog