Thomas Og Camilla Jels (3)

Camilla og Thomas valgte nybyg i stedet for renovering

Et nybygget hus var mere attraktivt end et brugt - både økonomisk og behovsmæssigt - for Camilla og Thomas fra Jels.

- det gav også mulighed for at fylde huset med smarte løsninger.

Vidste du at - det er ganske uforpligtende at mødes med os

Da Thomas og Camilla Nissen besluttede at skifte deres lille lejlighed i Vojens ud med en større bolig, var et nybygget hus ikke førsteprioritet. Parret kiggede i første omgang på brugte huse, der var højst otte år gamle, da de helst ville have et nyere hus.

- Men vi stødte hele tiden på ting, som vi ikke brød os så meget om, som f.eks. gasfyr og trælofter. Så med tiden kom vi frem til den erkendelse, at vi skulle bygge nyt. Med et brugt hus skulle vi bruge tid og penge på at få det, som vi gerne vil have. Med et nyt hus er alt, som det skal være fra starten. Det er lettere at flytte en væg på en plantegning end i et eksisterende hus.

Thomas arbejder som elektriker ved Næsset El, som er underleverandør på flere eurodan-huse.
- Jeg har set flere eurodan-huse under opførelse og kender til kvaliteten, så det var oplagt for os at undersøge mulighederne med et eurodan-hus.
Her blev boligdrømmen til virkelighed, og i efteråret 2019 flyttede parret ind i deres nye hjem, et eurodan-hus på 170 m2 længehus med 46 m2 integreret garage ved Jels.

- Byggeforløbet var en rigtig god proces, hvor vi fik sat det præg på huset, som vi ønskede, fortæller parret.
Entréen blev gjort bredere for at gøre den mere indbydende og rummelig. Der blev også valgt en emhætte med ekstern motor for at gøre den så lydsvag som mulig. Huset er indrettet, så robotstøvsuger kan komme til alle steder, og køkkenet fik tilføjet et depotrum.

Det er dog især omkring el og smart home-løsninger, at parret har sat deres præg på hjemmet.
Huset byder f.eks. på mange spots og ikke mindre end 28 lysdæmpere.
- Det er dejligt, at vi kan skifte mellem f.eks. varmt hvidt lys til mere hyggebelysning. Derudover kan vi i køkken/alrummet havde forskellig lyssætning på køkkenet og spisebordet, fortæller Camilla. De mange spots fra Nordtronic Velia kan skifte i farvetemperatuerne fra3000 til 1800 kelvin.

Det intelligente lys kan desuden programmeres i forskellige scenarier, så lyset f.eks. altid er mere dæmpet om morgen.

Lysdæmperne af mærket Yokis samarbejder med Google Assist, så man kan tilgå lysstyringen i huset, når man ikke er hjemme, hvis man f.eks. vil tjekke om lyset er slukket eller eller tænde lyset for at illustrere, at der er nogen hjemme.Der er også valgt visuelle løsninger for at gøre stikkontakter, lampeudtag og loftarmaturer til ventilation mindre synligt.
På smart home-fronten byder huset blandt andet på ringklokke med kamera og samtaleanlæg samt garageporte, der kan betjenes via telefonen.
- Hvis vi får leveret en pakke, når vi ikke er hjemme, kan vi tale med buddet gennem dørtelefonen, åbne garageporten så pakken kan stille ind, og efterfølgende lukke porten igen.

- Vi er primært gået med standardvalg i huset, da vi også gerne ville have luft i økonomien til nye møbler. Derfor har vi prioriteret de ting, som er sværere at opgradere senere, som f.eks. stikontakter og spots i loftet. Ved at bruge lidt ekstra på lysstyring og elektriske installationer har vi også fremtidssikret huset, og det sikrer en højere gensalgsværdi, selvom vi ikke har planer om at flytte, siger Thomas.
- Vi er faktisk overrasket over, hvor meget vi har fået som standardvalg. Selvom vi ikke har brugt ekstra penge på det, har vi alligevel fået køkken og badeværelser i høj kvalitet, fortæller parret.

Find mere inspiration i vores katalog

Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Trin 1 af 2

Trin 2 af 2

Jeg accepterer eurodan-huses privatlivspolitik, og ønsker at modtage relevant information fra eurodan-huse
(skal afkrydses for at modtage kataloget)