Hvidt moderne køkken med køkkenø og mørke fliser

De rev det hele ned og byggede drømmehuset

Da Anne Hansen og Hans Munk i 2014 indledte jagten på deres første fælles bolig i Nordvestsjælland, kredsede tankerne i første omgang om en istandsat bolig. Et ældre og nedslidt hus med udsigt til fjorden vendte dog op og ned på det hele.

Bliv mere inspireret i vores store katalog

Vidste du at - det er ganske uforpligtende at mødes med os

Opførelsen af en ny bolig opfattes af mange som både omfattende og ressourcekrævende. For Anne og Hans var det blot en detalje blandt mange. De valgte nemlig at nedrive et ældre hus på deres drømmegrund i Kalundborg med egne hænder, inden de kastede sig ud i et større boligprojekt.

-Vi havde aldrig selv forestillet os at skulle bygge nyt og da slet ikke kaste os ud i en nedrivning, det ligger meget langt fra vores kompetenceområde. Men da vores søgeagent på nettet pludselig foreslog et nedslidt træhus på den mest guddommelige grund, åbnede mulighederne sig, fortæller Anne.

Inden parret fik set sig om, stod de altså med drømmegrunden – og et faldefærdigt hus. Ærmerne blev smøget op, og i løbet af bare tre vintermåneder havde parret flyttet hus og have væk fra grunden i egen trailer.

 

Mulighedernes land

Rejsen mod Anne og Hans’ vinkelhus på 158 m² bød dog også på udfordringer. Ganske vist var der ingen restriktioner på grunden, men da den er forholdsvis smal og stærkt skrånende, gav det anledning til mange overvejelser og udfordringer omkring byggearealet og husets konstruktion. Og så var der jo også lige det med udsigten til fjorden.

- Ud fra vores landmålers opmålinger var eurodan-huse kun åbne for muligheder og faktisk meget lidt fokuseret på begrænsninger. Vi oplevede dem fra start som både imødekommende og kreative i deres tilgang til tegningerne. Vi fik lov at flytte vægge og vinduer og såmænd også bytte rundt på rum, så vi på den måde kunne få det hele til at gå op i en højere enhed med fjordudsigt fra både køkken/alrum, opholdsstue og soveværelse, beretter Hans.

En solid værdikæde

Et byggeprojekt strækker sig typisk over flere faser med tilhørende nøglepersoner tilkoblet. Det stiller krav til styringen af selve projektet fra byggefirmaets side lige fra materialevalg og det første spadestik, til opførelse og overlevering af den komplette bolig. Men lige præcis her følte Anne og Hans sig trygge – hele vejen igennem.

- Det er med lidt rysten på hånden, man overlader stafetten til den næste person i byggefasen, med så mange detaljer kan man nemt tabe noget mellem to stole. Men vi oplevede en særlig imødekommenhed og grundighed fra alle sider igennem hele processen, ikke mindst samarbejdet mellem sælger, byggeleder og håndværkere. Det skabte tryghed igennem værdikæden, fortæller Anne.

I dag nyder parret både roen, pladsen og de mange badeture i fjorden. Og med to ekstra værelser er der også blevet plads til både hjemmearbejdsplads med egen separat indgang og syværelse.

Find mere inspiration i vores katalog

Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Ved afsendelse af denne formular, tillader jeg hermed at eurodan-huse må kontakte mig og sende relevant information pr. e-mail. Jeg accepterer samtidig eurodan-huses privatlivspolitik, samt cookiepolitik.
Kan til enhver tid tilbagekaldes