
Plantegning
Mangler du inspiration til, hvordan din kommende nybyggede bolig skal se ud? Så er du landet det helt rigtige sted. Her på siden finder du et stort udvalg af plantegninger over huse, der dækker over populære boligtyper som funkishuse, murermestervillaer, længehuse, vinkelhuse og meget mere. Hvis du ikke allerede nu har en klar idé om, hvordan du ønsker, at plantegningen til dit nye hus skal se ud, eller hvis du har svært ved at omsætte tanke til papir, kan du finde inspiration i vores store udvalg af plantegninger herunder.

Inspiration og idéer til plantegninger fra eurodan-huse
Du kan benytte vores mange specialdesignede typehus plantegninger, som de er. Eller plantegningerne kan tjene som inspiration til at sætte gang i dine egne drømme og ønsker for en kommende bolig. Vores plantegninger er ikke fastlåste, så hvis du har brug for at tilpasse en af vores eksisterende plantegninger efter nogle specifikke krav, står vi klar til at hjælpe dig.

Med mere end 40 års erfaring i at opfylde boligdrømme, ved vi, at de fleste ønsker at sætte deres eget præg på plantegningen, når de skal bygge deres nye hjem. Måske skal en væg flyttes, et værelse udbygges, en dør tilføjes eller et vindue fjernes. Det er fuldkommen op til dig – og vores interne arkitekter sidder altid klar til at hjælpe dig med at få tegnet lige netop den planløsning, som vil danne de perfekte rammer for din drømmebolig.
Rumsterer visionerne for et nyt hus allerede i dine tanker, tilbyder vi naturligvis også at hjælpe dig med at arkitekttegne din egen unikke planløsning helt fra bunden, så du kan få dine boligdrømme opfyldt. Vi hjælper dig selvfølgelig også med at finde den bedste placering af din bolig på din byggegrund, så du kan få det optimale ud af såvel kvadratmeter som omgivelser.
Hvilken plantegning matcher dine behov og din byggegrund?
Hvis du ikke allerede har en klar idé om, hvordan den perfekte plantegning for dig og din familie ser ud, foreslår vi, at du finder inspiration i vores arkiv over plantegninger, så du kan danne dig et billede af, hvordan de forskellige hustyper kan se ud indvendigt.
Hos eurodan-huse finder du et stort udvalg af plantegninger, der passer til forskellige behov, æstetiske visioner og byggegrunde. For at gøre det lettere for dig at finde de plantegninger, der bedst passer ind i dine drømme, har vi opdelt vores typehus plantegninger i 6 hustyper: Længehuse, Vinkelhuse, Knækhuse, H-huse, 1½-plans huse og 2-plans huse. Og har du brug for en plantegning med garage, klarer vi også den. Når du bygger med eurodan-huse er det nemlig ingen sag at få tilført en garage til drømmeboligen – uanset hvilken hustype din kærlighed er faldet på.

Alle hustyper tilbyder en række plantegninger med hver sine unikke løsninger og indretningsmuligheder. De er alle ment som inspiration, så du kan gøre dig nogle tanker om størrelse og form på værelser, rumtyper og arkitektur.
Under hver kategori kan du også læse meget mere om, hvilken type byggegrund hver enkelt plantegning egner sig bedst til. På den måde har du de bedste forudsætninger for at få mest muligt ud af din byggegrund, omgivelser eller en eventuel udsigt. Har du endnu ikke fundet en byggegrund, som passer ind i dine fremtidsdrømme, så hjælper vi også gerne med det. Her kan du læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at købe en byggegrund.

Lav en ønskeliste for din drømmebolig
Du har måske allerede ladet dine tanker vandre i retning af sildebensgulve, stuklofter eller et stort og åbent køkken/alrum? Så er du godt på vej. Men gør dig selv den tjeneste at notere alle dine ønsker ned på et stykke papir. Det er nemlig en rigtig god idé at have et overblik over, hvilke behov og ønsker, man har til drømmeboligen.
Hvor mange badeværelse ønsker du? Skal dit hus være bæredygtigt med solceller på taget? Skal boligen have integreret garage? Drømmer du om et viktualierum i forbindelse med køkkenet? Eller måske ønsker du et luksuriøst soveværelse med et lækkert en-suite badeværelse og et stort walk-in closet?

Når du har nedfældet dine ønsker, hjælper vi dig med at komme i mål med dine drømme. Og du kan selv vælge, om du ønsker at tage udgangspunkt i en af vores mange eksisterende plantegninger, om du vil medbringe en grov skitse til designmødet med eurodan-huse, eller om vores interne arkitekter skal tegne en unik plantegning til dig ud fra dine ønsker. I fællesskab finder vi frem til, hvordan vi kan omsætte dine tanker og idéer til en plantegning, der passer ind i lige præcis din situation. Vi er her for at hjælpe dig, og vi sætter en ære i at forstå vores kunders behov og ideer, så vi sammen kan skabe de perfekte rammer for en fremtidig drømmebolig.

Din plantegning skal afspejle fremtiden
Det er de færreste af os, der har en spåkugle fuld af fremtidsudsigter til rådighed. Alligevel bør du gøre dig nogle tanker om, hvordan du ønsker, din fremtid skal se ud. Det vil gøre det lettere at sætte de første streger på din plantegning. Din bolig er nemlig en fremtidsinvestering, der ikke kun skal virke her og nu. Den skal også fungere på den lange bane.
Har du fx brug for ekstra børneværelser på sigt, bør dette afspejle sig i plantegningen. Har du et ønske om at etablere en stor have med orangeri, skærehave eller legeområde, skal du tage hensyn til dette, når huset skal placeres på byggegrunden. Eller drømmer du om en bolig, der kan vokse med dig, kan du overveje at bygge et hus med uudnyttede boligkvadratmeter under taget, så du ude i fremtiden kan etablere en førstesal eller hems, hvis behovet og lysten skulle opstå. Disse overvejelser og fremtidsvisioner bør du altid have med i processen, når du skal udarbejde din plantegning.

Når du vælger at bygge med eurodan-huse, får du altså ikke et typehus fra et samlebånd, men derimod en individuelt tilpasset plantegning, som du kan sætte dit personlige præg på. Du får det lige, som du vil have det. Og med mere end 40 års ekspertise at trække på, tør vi godt garantere dig for, at også spændende og anderledes kreative ideer vil gå hånd i hånd med funktionelle og gennemprøvede løsninger. Dertil kommer, at vi altid har konkurrencedygtige priser og aldrig går på kompromis med kvaliteten. Et eurodan-hus er en bolig for livet.

Lad os tage en uforpligtende snak om jeres husdrømme
Hos eurodan-huse har vi altid plads i kalenderen til at snakke om dine husdrømme - helt uforpligtende.
Du udfylder blot kontaktformularen her, og om du ønsker mødet i et af vores mange showrooms eller i et udstillingshus samt jeres ønskede mødetidspunkt.
Vi har tid, når du har tid.