
Murermestervillaens plantegning
Murermestervillaen er en yndet klassiker, der i sin plantegning kan varieres i det uendelige. Dette faktum gør villaen til en af de mest udbredte boligtyper i Danmark. Og med god grund. Murermestervillaen er en elegant og smagfuld boligtype, der aldrig går af mode. Den gemmer på charmerende detaljer, gedigne håndværkstraditioner og kan tilpasses til både små og store husholdninger.
Har du forelsket dig i idéen om en murermestervilla? Men mangler du inspiration til, hvordan du får mest ud af din plantegning? Så læs med her, hvor vi giver dig inspiration til at bringe den klassiske murermestervilla fra 1920’erne til 2020’erne med optimale planløsninger. Vi tegner din villas planløsning fuldkommen efter dine ønsker, så du kan få gjort drømmene for din kommende bolig til virkelighed.


Sådan får du mest ud af din murermestervilla plantegning
I murermestervillaens storhedstid var det kutyme med løsninger i plantegningen, som de fleste nok ville gøre anderledes i dag. Tidligere havde køkkenet sjældent en fremtrædende plads, men blev forvist til et mindre rum – og gerne ud mod vejen.
Men med eurodan-huse kan du få plantegningen til murermestervilla, akkurat som du ønsker. Og du behøver ikke at være bundet af fortidens planløsninger. Derimod kan du sagtens få drømmen om et stort og lyst køkken/alrum opfyldt, når du vælger en murermestervilla. Du kan få tegnet et sandt leverum med en central placering, hvor familien kan samles om hverdagens aktiviteter.

Tanken om et køkken vendt mod vejen, er formentlig heller ikke i høj kurs. Derimod ønsker mange at vende husets centrale køkken/alrum mod haven, så omgivelserne uden for vinduerne åbner sig for øjnene af dig og skaber rum i rummet. Det vil uden tvivl også gøre opvask og madlavning en hel del mere fornøjelig, hvis du samtidig kan nyde et skønt view ud mod haven.

Få brugbare kvadratmeter på førstesalen
En af murermestervillaens helt store forcer er muligheden for at udnytte førstesalen optimalt og skabe gode og brugbare rum. Vi hjælper dig naturligvis med at få mest muligt ud af dine kvadratmeter, når plantegningen skal eksekveres, så du slipper for lange fordelergange eller gennemgangsrum.
Når plantegningen for førstesalen skal udformes, bør du nøje overveje jeres hverdagsrutiner. Et badeværelse i både stueetage og på førstesal er altid en god idé, der forøger værdien på din bolig. Men du bør tilmed overveje, om det er værd at indrette jeres bolig med endnu et badeværelse i forlængelse af soveværelset, så husets forældre og børn har hvert deres badeværelse.

Tænk over lyset i din villa plantegning
Lyset i vores boliger har en enorm indvirkning på vores rumopfattelse. Lyset sætter stemningen i rummet og kan bidrage med hygge. Derfor bør du også nøje overveje, hvordan lyset inddrages i plantegningen.
Fx kan ovenlysvinduer på førstesalen bidrage til at bringe endnu mere lys ind i rummene. Du kan tilmed tilføje kviste i nogle af værelserne, der kan skabe et brud i overfladen og give arkitekturen et interessant twist. For at forøge lyset og rummeligheden i værelserne på førstesalen, kan du også vælge at lade lofterne gå til kip, så du skaber store, lyse flader og en større følelse af rummelighed.
Drømmer du om lys og luft i stueetagen, bør du indrette plantegningen således, at du får flest mulige vinduer ud mod haven. Er gulvniveauet i huset i samme terræn som haven, eller har du direkte adgang ud til en forhøjet terrasse, bør du overveje at forsyne plantegningen i din murermestervilla med store glaspartier og terrassedøre. Eller gerne en terrassedør med flere fag, så du kan åbne helt op og skabe sammenhæng mellem ude og inde. Det skaber en enestående effekt på lune sommerdage, hvor dørene kan stå åbne det meste af døgnet.

Klassisk murermestervilla? Eller et moderne twist?
Uanset om du er til stuklofter, franske døre og høje paneler, eller om du er mere tilbøjelig til stramme linjer og et skarpt arkitektonisk udtryk, kan du få dine drømme og ønsker opfyldt, når plantegningen til din murermestervilla udarbejdes i samarbejde med eurodan-huse. Vi hjælper dig med at se alle mulighederne i dit hus, så du både får mest ud af kvadratmeterne og udnyttet din byggegrunds fulde potentiale.
Murermestervillaer er traditionelt bygget i røde mursten med rødt tegltag. Men du behøver ikke vælge den traditionelle stil, hvis du drømmer om at tilføre mere kant til din kommende bolig. Foretrækker du en vandskuret facade, sort glaseret tegltag eller indbyggede solpaneler, så tilbyder vi at tegne dit hus, så det fuldkommen imødekommer din smag, æstetik og visuelle vision.

Lad os tage en uforpligtende snak om jeres husdrømme
Hos eurodan-huse har vi altid plads i kalenderen til at snakke om dine husdrømme - helt uforpligtende.
Du udfylder blot kontaktformularen her, og om du ønsker mødet i et af vores mange showrooms eller i et udstillingshus samt jeres ønskede mødetidspunkt.
Vi har tid, når du har tid.