Lyst hus med sort tag og store vinduer

Hvad kan jeg købe hus for?

Der er ikke mange beslutninger, der betyder mere for menneskers økonomi end at købe bolig. Og da langt de fleste af os skal låne størstedelen af pengene (og derfor skal godkendes i bank og realkreditinstitut), skal de økonomiske rammer kortlægges, inden planerne om egen bolig kan føres ud i livet.

Derfor begynder overvejelserne om at købe eller bygge hus med et besøg i banken. Din bankrådgiver vil spørge ind til dine boligønsker, og sammen vil I kigge på din indkomst, dine månedlige udgifter til at leve for, din gæld og opsparing. 

Du behøver dog ikke gå i banken for at få en overordnet ide om, hvor du ligger økonomisk. Ved at bruge en tommelfingerregel for huskøbere får du et vejledende overblik over, hvad du har at gøre med. Se tommelfingerreglen og et par regneeksempler herunder.

Vi holder dig i hånden igennem hele dit byggeforløb

gråt hus med carport

Tag udgangspunkt i tommelfingerreglen

Du kan give dig selv en ide om dit økonomiske råderum til huskøb ved at anvende en tommelfingerregel. Den fortæller, at du kan købe hus for 3,5 gange din årlige bruttoindkomst (dvs. før skat) plus din opsparing.

Hvis du for eksempel tjener 480.000 kr. årligt og har 50.000 i opsparing, kan du købe hus for 1.730.000 kr. (480.000 x 3,5 = 1.680.000 + 50.000 = 1.730.000 kr.).

Hvis I er to i husstanden, der tilsammen tjener 840.000 kr. om året og har en opsparing på 100.000, kan I købe bolig for 3.040.000 kr. (840.000 x 3,5 = 2.940.000 + 100.000 = 3.040.000 kr.).

Husk, at dette kun er en tommelfingerregel. Den kan fortælle nogenlunde, hvor meget du eller I kan købe bolig for, men den kan ikke erstatte den snak, du skal have med din bankrådgiver. Vi har allesammen individuelle forhold, der påvirker økonomien, og de skal regnes med, inden du kan slå to streger under det beløb, du har til at købe hus for. 

 

Se her hvad du skal huske at have med i dit husbyggerbudget

Vidste du at - det er ganske uforpligtende at mødes med os

Sådan beregner du, hvor meget du kan købe bolig for

Dit rammebeløb til huskøb kan variere, afhængigt af om du vil købe et “brugt” hus eller bygge nyt. Vælger du et ældre hus, skal du indregne udgifter til udskiftning af eksempelvis tag, vinduer eller energianlægget inden for en vis årrække. Et nyt hus i god kvalitet sparer dig for udbedringer i lang tid fremover, men kan selvfølgelig medføre ekstra omkostninger, hvis du vælger at investere i for eksempel anlæg af have.

Hvis du overvejer at bygge nyt, er det en god ide at tage et møde med eurodan-huse tidligt i processen. Vi har rådgivet danske husbyggere gennem årtier, og vi kan hurtigt udregne dit rådighedsbeløb, hvis du giver os dit private budget. På den måde kan vi sammen lave et komplet og gennemregnet byggeprojekt, der hænger økonomisk sammen, og som din bank hurtigt kan tage stilling til.

En anden fordel ved at snakke med eurodan-huse tidligt i forløbet er, at dine boligbehov bliver afklaret. Det er ikke altid, man helt præcist ved, hvad man vil, når man lige er begyndt at overveje ny bolig. Men under en snak med af en vores erfarne rådgivere bliver du spurgt om alt det vigtige, og sammen finder vi ud af, hvordan din perfekte bolig skal se ud. Du er nu meget klogere og kan gå videre med et klart defineret projekt.

 

Lysegrå hus med solpaneler, sort tag og fliserterrasse

Bliv inspireret i vores udstillingshuse

Vil du se, hvordan vi bygger huse?

Så besøg nogle af vores mange udstillingshuse i hele landet. Der er åbent hver søndag kl. 13-16, hvor du også kan møde en af vores byggerådgivere, der står klar til at svare på alle dine spørgsmål om byggeri og køb af byggegrund.

Se alle vores udstillingshuse her
Gråt knækhus med solpaneler set oppefra

Skal vi regne på dine boligdrømme?

Det er let at overse både muligheder og udfordringer, når man skal beregne prisen på nybyg. Derfor anbefaler vi et uforpligtende møde med en af vores byggerådgivere. Sammen kan I skabe overblikket over dine muligheder.

Ved afsendelse af denne formular, tillader jeg hermed at eurodan-huse må kontakte mig og sende relevant information pr. e-mail. Jeg accepterer samtidig eurodan-huses privatlivspolitik, samt cookiepolitik.
Kan til enhver tid tilbagekaldes