Professionel projektafdeling – jeres partner hele vejen
Hvis I søger en professionel byggepartner til investering i rækkehusprojekter, er vores projektafdeling det oplagte valg.
Med et dedikeret og erfarent team bistår vi både professionelle og private ejendomsudviklere med at realisere rækkehusbyggerier i ét eller to plan – fra den første idé til nøglefærdigt byggeri. Det hele sker med afsæt i mere end 40 års erfaring og med en kompromisløs tilgang til kvalitet og overblik.
Vi tager ansvar for alle projektets faser, hvis det er det, I har brug for: Vi har nemlig ressourcerne til at hjælpe med alt fra den indledende besigtigelse af byggegrunden, udarbejdelse af tegningsmateriale til myndighedsbehandling og til byggeledelse under opførelsen.
Hvert enkelt samarbejde sammensættes, så det passer ind i de rammer, I har behov for. Det betyder, at I selv kan stå for dele af byggeriet, eller vi kan klare det hele. I får en fast samarbejdspartner, som sikrer styr på både økonomi og tidsplan – allerede inden første spadestik tages.
Vi er så sikre på, at vi får dit projekt sikkert i mål, at vi tilbyder betaling ved indflytning - ikke før.
Så skal jeres næste investering være i rækkehuse? Så er vi klar til at tage jeres projekt videre – sammen med jer.