Tilbage til oversigten

Populær planløsning

Plutovænget 62
6710 Esbjerg V

Huset er til salg. Pris kr. 3.995.000

Velkommen til et spændende udstillingshus på Plutovænget i Esbjerg. Vinkelhuset er på 149 m² med overdækket terrasse og integreret carport. Huset er opført med facade i mørke, blødstrøgne mursten og har sadeltag med valmede gavle (muret gavl i vinkel) og 75 cm udhæng. Taget er belagt med sorte betontagsten, der sammen med de sorte vinduer og træværk, fuldender det moderne udtryk.

Det store køkken/alrum er placeret i husets vinkel i delvis åben forbindelse til opholdsstuen. Gennemgående lys, skråloft med akustikfelter og store vinduespartier sikrer behagelig rumfornemmelse og naturligt lys. Rummet er indrettet med stilrent, sort inventar med sorte bordplader, sort vask og sort armatur. På gulvene er der lagt smukke, lyse akustikgulve i sildeben. Det elegante sildebensgulv går igen i hele huset undtagen på badeværelserne, hvor der er valgt mørke 50 x 100 cm klinker.

Lyst køkkenalrum med sildebensparket i brun

Opholdsstuen har direkte udgang til den overdækkede terrasse, og fra køkken/alrum er der flere udgange til terrasser og haven. Den ene væg i opholdsstuen er udført som en elegant listevæg i egetræ, der både skaber akustisk velvære og samtidig giver varme til rummet. I forældreafdelingen, som har indgang fra opholdsstuen, findes soveværelse med skabsvæg og tilhørende lækkert badeværelse. Begge badeværelser har elegant, sort inventar med hvide, helstøbte bordplader, sort armatur, indbyggede shampoo-hylder og væghængte toiletter med skjult cisterne. Børneafdelingen rummer to gode børneværelser og kontor/gæsteværelse med gulv-til loft vinduer.
Den dobbelte carport har redskabsrum og direkte indgang til entré og bryggers. Huset er forsynet med solceller og er isoleret iht. til BR2018 
Besøg dette gennemtænkte vinkelhus og oplev en bolig med et væld af spændende detaljer.

Besøg os i
udstillingshuset
søndag fra
kl. 13-16

Husets fordele
Skråloft i køkken/alrum
Gulv-til-loft vinduer
Ovenlysvinduer i køkken/alrum
Overdækket terrasse

Energiklasse
Energiklassen er et udtryk for, hvor mange kWh du bruger til varmt vand, opvarmning, ventilation og køling pr. kvm. pr. år. Huset her er: A2015

Stue med lydpaneler og sildebensparket i mange farver
Esbjerg Plutovænget 62

Find vej
Få en kørselsvejledning

Book et møde med din byggerådgiver her

Du kan booke et personligt møde med en byggerådgiver,

For at tage vores ansvarlige forholdsregler, tilbyder vi pt. at afholde møder telefonisk eller via Skype.
Udfyld formularen - så finder vi ud af det sammen.

Jeg accepterer eurodan-huses privatlivspolitik, og ønsker at modtage relevant information fra eurodan-huse

Se vores øvrige huse i Jylland