Tilbage til oversigten

Funktionelt familiehus

Ingefærbakken 4
8930 Randers NØ

Huset er til salg. Pris kr. 3.395.000

Randers Bygger 2022
Som en del af byggeudstillingen Randers Bygger 2022, byder vi her velkommen til et velindrettet vinkelhus på 151 m² med 47 m² integreret carport. Den populære planløsning med fin plads til store og små og et lyst, tidsvarende materialevalg, opfylder den moderne families krav til en funktionel familiebolig. Husets klassiske arkitektur, med sort sadeltag og valmede gavle uden udhæng, får et spændende udtryk med mørke, sprossede vinduer, gråbrune mursten og facade med gesims. Fra carporten er der direkte indgang til entré og bryggers, så du nemt kan komme tørskoet ind i huset med børn og indkøb.

Husets naturlige samlingspunkt er det lyse køkken/alrum i delvis åben forbindelse med opholdsstuen. Her leves det fælles hverdagsliv med madlavning, lektielæsning, hygge og samvær. Køkken/alrummet er indrettet med stilrent, lyst inventar med grå bordplader og matchende grå, 45x45 cm klinker på gulvet. Samme grå klinke er lagt i entré/bryggers og i begge badeværelser. Alle lofter er beklædt med lyst Troldtekt, der kombineret med store vinduespartier, sikrer god akustik og masser af lys. Fra køkken/alrum og opholdsstue er der flere udgange til terrasse og have. 

 

Randers Ingefærbakken 4 K1

I forældreafdelingen, som har indgang fra opholdsstuen, findes soveværelse, walk-in closet og lækkert badeværelse. Dette badeværelse har dobbelt bruseniche og indbygget shampoo-hylde. Begge badeværelser har elegant, hvidt inventar med mørke, helstøbte bordplader og væghængte toiletter med skjult cisterne. Børneafdelingen rummer tre gode børneværelser med tilhørende badeværelse. Der er lagt lyse akustikgulve i opholdsstue, soveværelse, walk-in closet og værelser. 
Kom og oplev et gennemtænkt vinkelhus, der overalt er indrettet lyst, indbydende og med et tidsvarende materialevalg.

Besøg os i
udstillingshuset
søndag fra
kl. 14-16

Husets fordele
Integreret carport
Dobbeltbrus i forældrebad
Walk in-closet
Væghængte toiletter med skjult cisterne

Energiklasse
Energiklassen er et udtryk for, hvor mange kWh du bruger til varmt vand, opvarmning, ventilation og køling pr. kvm. pr. år. Huset her er: A2015

Randers Ingefærbakken 4 B6
Randers Ingefærbakken 4

Find vej
Få en kørselsvejledning

Book et møde med din byggerådgiver her

Du kan booke et personligt møde med en byggerådgiver,

For at tage vores ansvarlige forholdsregler, tilbyder vi pt. at afholde møder telefonisk eller via Skype.
Udfyld formularen - så finder vi ud af det sammen.

Jeg accepterer eurodan-huses privatlivspolitik, og ønsker at modtage relevant information fra eurodan-huse

Se vores øvrige huse i Jylland