Tilbage til oversigten

Forskudt længehus til den aktive familie

Ved Billeskoven 7, Godthåb
9230 Svenstrup

Huset er til salg. Pris kr. 4.395.000

 

Byg Nordjysk 2022
Det forskudte længehus med niveauspring er på 182 m² plus 52 m² integreret carport. Huset har murede gavle, gesims i facaden og er opført i gule, blødstrøgne mursten. Sadeltaget er belagt med sorte betontagsten, der matcher de sorte vinduer, døre og fibercement på gavle og carport.

Det gennemgående køkken/alrum, på næsten 37 m², er husets midtpunkt. Her er god plads til hele familiens hverdag og fællesskab. Skråloft, to ovenlysvinduer og store vinduespartier mod haven tilfører rummet masser af ekstra lys og luft. Køkkenet er smagfuldt indrettet med inventar i en varm, lerbrun farve, mørke bordplader og sort vask fuldender udtrykket.
Køkken/alrummet er placeret i delvis åben forbindelse med opholdsstuen. I denne del af huset er loftshøjden hele 303 cm. Loftet er, som i resten af huset, beklædt med lyst, lydabsorberende troldtekt.

Stort åben spisekøkken med grå farver og træbrunt gulv

Fra begge rum er der udgang til have og terrasser, så det er nemt at flytte måltider og leg udenfor, når vejret tillader det. Fra opholdsstuen er der indgang til forældreafdelingen, som rummer soveværelse, walk-in closet med masser af skabe, samt eget lækkert badeværelse med dobbelt bruseniche og indbygget shampoo-hylde. Begge badeværelser er forsynet med samme stilrene inventar som i køkkenet, brede spejle og væghængte toiletter med skjult cisterne.
Fra køkken/alrummet tager du tre trin op, og her finder du børneafdelingen med tre værelser, badeværelse, bryggers og entré. Der er valgt flotte, rå 60 x 60 cm klinker i badeværelser, bryggers og entré, mens gulvene i resten af huset er belagt med lyst korklaminat.

Kom og besøg et velindrettet forskudt længehus , hvor der er kælet for detaljerne, leget med farverne og hvor lys og luft er i højsædet. Huset er forsynet med solceller.

Besøg os i udstillingshuset
søndag fra
kl. 13-15

Husets fordele
Walk-in closet
Dobbeltbrus i forældrebad
Ovenlysvinduer i køkken/alrum
Skråloft køkken/alrum

Energiklasse
Energiklassen er et udtryk for, hvor mange kWh du bruger til varmt vand, opvarmning, ventilation og køling pr. kvm. pr. år. Huset her er: A2015

Trappe til gang med grå fliser
Svenstrup Ved Billeskoven 7

Find vej
Få en kørselsvejledning

Book et møde med din byggerådgiver her

Du kan booke et personligt møde med en byggerådgiver,

For at tage vores ansvarlige forholdsregler, tilbyder vi pt. at afholde møder telefonisk eller via Skype.
Udfyld formularen - så finder vi ud af det sammen.

Jeg accepterer eurodan-huses privatlivspolitik, og ønsker at modtage relevant information fra eurodan-huse

Se vores øvrige huse i Jylland