Mørkt længehus set fra haven

Energimærkning af huse

Energimærkning af bygninger er til for at give køberne mulighed for at sammenligne huse ud fra deres energiniveau. Få indsigt i, hvad mærket viser her.

Vi holder dig i hånden igennem hele dit byggeforløb

Træplanke closeup

Energimærke

En boligs energimærke er et af de vigtigste stempler, det får. Mærket viser, hvor energieffektivt huset er, og dermed hvor økonomisk og energivenligt, du bor. Det handler om din privatøkonomi og dit energiforbrug, men derudover er det et lovmæssigt krav.

Det står nemlig i loven, at alle nye huse skal have et energimærke, og at ældre huse skal have mærket, når de skal sælges. Formålet er, at man som huskøber skal kende husets energimæssige tilstand, og hvad det vil koste i el, vand og varme.

Om et hus får A eller G i energimærke har en stor indflydelse på salgsværdien af huset. Det gør en markant forskel, om et hus koster 3.000 eller 30.000 om året i el, vand og varme, når ejendomsmæglerne engang skal sætte et prisskilt på din bolig. Og udover det med økonomien, så vil fremtidens huskøbere helt sikkert tænke meget på klimaet, inden de skriver under på slutsedlen.

Hvilket energimærke har dit nye hus?

Et nyopført hus skal som sagt altid være energimærket, og det skal opfylde de gældende krav i Bygningsreglementet omkring varme, vand, el og CO2-udledning. Når du flytter ind i et nyt eurodan-hus, vil dit hus have energimærke A2015 eller A2020 afhængigt af dine valg. 

 

2 tømrer ved nyt hus
Sort hus med gråt tag og fliser rundt om

Med eurodan-huse behøver du ikke være nervøs for din boligs karakterbog. Dit nye hus vil altid lande i toppen af klassen.

Sådan foregår energimærkning

Mærkningen foregår ved, at en ekstern, uvildig energikonsulent (som eurodan-huse betaler for) gennemgår dit nybyggede hus i alle detaljer. Konsulenten vil vurdere varmeinstallation, vinduer, isolering, solindfald, ventilationsanlæg, husets placering på grunden og meget andet, der påvirker boligens energimæssige tilstand.

På basis af sin undersøgelse vil konsulenten udarbejde energimærket og sende det til kommunen. Her indgår det i den dokumentation, der skal foreligge, inden kommunen vil udstede en ibrugtagningstilladelse til huset. Et energimærke har en gyldighed på ti år, så du behøver ikke forny det, hvis du vil sælge huset igen inden for denne periode.

289 Dæmpet

Et energimærke viser, hvor energieffektivt dit hus på en skala fra A til G

Et energivenligt hus er godt for din økonomi

eurodan-huse betaler for energimærkningen, når vi bygger for dig