
Ofte mere fordelagtigt i længden
Det kan lyde uoverskuelig dyrt at købe et hus for derefter at rive det ned, men det behøver det ikke at være. Faktisk er det mange gange mere fordelagtigt i længden, og så er det præcis lige så enkelt, som hvis du havde købt en tom byggegrund.
Hvorfor rive ned?
Gamle huse er ofte dårligt indrettede, har højt energiforbrug, små værelser og kræver masser af vedligeholdelse. Det kan være en stor udskrivning, hvis de skal renoveres fra ende til anden.
Og hvis du drømmer om at bygge i et bestemt område, hvor alt er færdigbygget, eller du drømmer om at flytte tilbage til dit barndomskvarter, hvor alle parceller for længst er bebygget, er det måske ikke muligt at finde en tom byggegrund.
I så fald bør du overveje at rive ned og bygge nyt - det er nemlig både nemt, hurtigt og billigt på den lange bane. Læs mere om fordelene på de følgende sider.
